Rikke og Ulrik bygger ferieboliger på Bali

I 2007 stod det os klart, at vi godt kunne tænke os at slå os ned på Bali, men det var ikke før 2008, at vi endelig tog springet og lejede de 20.000 kvadrat­meter jord, som I dag er kendt som Kubuh Indah Resort.

Vi var trætte af at arbe­jde for andre og havde en drøm om selv at sætte vores præg på et “Dive og Spa Resort.” Efter at have rejst ver­den rundt som dykkerin­struk­tør­er, siden år 2000, troede vi på, at vi havde eksper­tisen til det.

Sådan lyder ordene fra Rikke Cordt Ras­mussen, som sam­men med man­den Ulrik og et investor­par, har bygget et spa- og dykker hotel op fra bun­den i en lille fisker­lands­by på Bali.

Go for it!

Hvis jeg skal give folk ét godt råd, så er det;

Lyt til dét, du selv gerne vil! Det lå aldrig i kor­tene, at vi skulle bo på Bali, have et dykker­re­sort og udvikle luksusvillaer.

Hvis din drøm er lidt ud af bok­sen, og du selv tror på det, og kan analy­sere dig frem til, at der er et behov for den type for­ret­ning, som du vil lave, så GO FOR IT! Lad ikke andre folks usikker­hed ødelægge din drøm, men husk sam­tidig at bevare din realitetssans.

Vær lyd­hør over­for, at markedet kan skifte ret­ning lyn­hur­tigt. Det sted, hvor du beg­y­n­dte, er måske ikke det sted, hvor du ender.

Husk, at du ikke får suc­ces i udlan­det som fast­boende, uden støtte fra dit per­son­ale og de lokale folk omkring dig. Vores nøgle­ord i hverda­gen her på Bali er; “Give and take.”

Derfor tog vi partnere med i projektet

Rikke og Ulrik val­gte at tage part­nere med i pro­jek­tet, for­di de stadig ville kunne tage på ferie og vide, at der var andre som kunne styre den daglige ledelse, når de ikke var på stedet.

Vores part­nere Mar­co og Gaby har sam­men med os ledet resortet siden dag ét, og grun­den til, at vi stadig fun­ger­er så godt sam­men i dag er nok, at vi hver især har fået plads til at gøre det, vi er gode til, siger Rikke, som især har stået for markeds­føring, book­ing, indret­ning af boligerne og oplæring af per­son­alet, imens Ulrik har stået for selve byg­geri­et, kon­tak­ten med myn­dighed­erne og drift og vedlige­hold af resortet i lands­byen Kubu, som i dag består af 15 min­dre hyt­ter og syv villaer.

Var det svært at få tilladelserne til at bygge og følte I jer ikke utrygge ved at bygge i et fremmed land?

Ja, det var svært at få de endelige byggetil­ladelser, men vi har haft et godt samar­be­jde med de kon­tor­er, som giv­er tilladelserne og har ikke været utrygge ved at bygge her.

Når det er sagt, så er der mange grænser, der skal flyttes.

Stort set ALLE byg­gere­gler på Bali er anderledes end i Dan­mark. Man skal virke­lig være grundig med at søge viden og være bev­idst om, hvad man vil.

Rikke, Ulrik og det tyske par var nogle af de første udlændinge, som byggede omkring Kubu. Byen var bare en lille fisker­lands­by, da de ankom i 2008.

En udfordring at oplære personalet

Der var store udfor­dringer med at per­son­alet ikke kunne engel­sk. Fak­tisk havde mange af kvin­derne aldrig haft et arbe­jde før.

De fleste af de kvin­der, som blev ansat i køkkenet, havde aldrig lavet andet end fisk og ris. Nu kan de både lave oksemør­brad, chick­en a la crème, brown­ies og sviger­mors lækre Crème Bruleé.

Bali­ne­sere bliv­er ofte kaldt dovne, men det pass­er ikke. De har bare brug for en stærk led­er, som vil vise dem vejen frem.

I starten mødte folk for sent på arbe­jde. De sov over eller lige skulle ordne noget andet først. De gik til religiøse cer­e­monier midt i arbe­jd­sti­den. Faldt i søvn midt i arbe­jd­sti­den, for­di de var trætte.

Vi måtte fork­lare dem, at hvis de skulle arbe­jde for os, så blev det ud fra de fast­sat­te regler fra regerin­gen. Ikke ud fra det regel­sæt, de lev­ede med i deres lokalsam­fund. Det regel­sæt kunne vi ikke dri­ve et hotel ud fra.

Det forstod de heldigvis godt. Vi har haft mange sjove oplevelser i køkkenet, hvor vi har lavet mad sam­men. Det tog mig fx et år, at få dem til at forstå, at der ikke skal sukker i et fran­skbrød. Bali­ne­sere elsker sukker.

Respekt for lokalbefolkningen

Bali­ne­sere er meget stolte. Det går ikke at komme frem­brusende med din måde at gøre tin­gene på. Som på alle andre områder af livet, kom­mer man ifølge Rikke længst med at tale ordentligt til hinan­den. Hvis man vil noget som selvstændig på Bali, er man også nødt til at lære at tale  Bahasa Indonesia.

Uden det har du ikke en chance. Indone­sisk er heldigvis ikke et svært sprog at lære. Det tager selvføl­gelig tid at lære, men bali­ne­serne vil elske dig for i det mind­ste at forsøge.

Der er i dag 70 ansat­te på resortet. Over 50 af dem har været ansat i mere end 6 år. Resortet er bygget I to eta­per. I 2013 blev det udvidet med fem ekstra bun­ga­lows, en større spa og restau­rant og en ekstra pool.

Populære luksusvillaer

Par­rets dat­ter Emma kom til ver­den to uger efter. Derefter val­gte de at sætte byg­geri­et af vil­laerne på stand­by i et års tid. Efter­spørgslen på vil­laerne viste sig dog hur­tigt at være så stor, at Rikke og Ulrik fik øjnene op for en ny indtjeningsmulighed;

At bygge luk­susvil­laer og sælge dem som som­mer­huse til udlændinge.

Luk­susvil­laerne er et for­ret­ning­som­råde, som par­ret vil satse på i fremti­den – blandt andet for­di hen­synet til Emmas skole­gang, har fået dem til at sadle om.

Den del af his­to­rien kan du læse her.

Hvordan lever I med den usikkerhed, der er forbundet med at drive virksomhed i et andet land? 

Heldigvis er det gået os godt. Vi har ikke skul­let slås med så mange ting, som andre, der har gjort noget lig­nende. Det værste, vi har prøvet, var da vulka­nen Gunung Agung gik i udbrud. Den lig­ger 12 kilo­me­ter fra vores resort.

Jeg kan stadig se mig selv stå i restau­ran­ten foran 56 gæster og sige;

Vi skal evakuere hotellet.

I har 15 min­ut­ter til at pakke jeres kuf­fer­t­er, og så mødes vi i lobbyen.

Anede ikke, hvad der ville ske

Ulrik var den sid­ste, der tog fra resortet den aften. Rikke var i én af de aller­første bil­er, der kørte afst­ed. Hun skulle være klar til at tage imod gæsterne på det hotel, de blev evakueret til.

Det blik, vi sendte hinan­den, da jeg kørte afst­ed, glem­mer jeg aldrig. Vi anede ikke, hvad der skulle ske.

Vi vid­ste bare, at alle vores chauf­før­er havde efter­ladt deres egne fam­i­li­er for at hjælpe os med at få vores gæster ud. Det var sim­pelthen så stort. Det kan ikke beskrives med ord.

Selvom det sen­este år har været præget af store jord­skælv og vulka­nud­brud i vores del af ver­den, er det kun inden­for hjem­mets fire vægge at vi snakker om det. Her kan vi lade følelserne få frit løb.

På resortet hold­er vi altid masken. De ansattes øjne er altid på os. Jeg tror meget på, at hvis vi udvis­er ro og kon­trol, så slap­per de også af.