Danske børn i udlandet

 Da Emma kom til ver­den i 2013, vendte hun op og ned på livet for Rikke og Ulrik Cordt Ras­mussen, som dri­ver et hotel langt uden for alt­ing på Bali.

Emma er vok­set op på resortet omgivet af lokale bali­ne­siske børn og hotelgæster.

Hun taler fly­dende indone­sisk, så på det punkt ville det ikke være et prob­lem at sende hende i den lokale landsbyskole.

Det var bare ikke en mulighed for Rikke og Ulrik.

Emma vil altid være bossens datter

Emma ville aldrig kunne gå i en lokal skole og være en helt almin­delig skoleelev lige­som de andre.

Hun ville altid være bossens datter.

Der­for val­gte vi at fly­tte halvde­len af fam­i­lien til den større by Sanur, hvor vi har haft forskel­lige vil­la byg­gerier de sen­este år.

Emma er beg­y­n­dt på Bali Island School. Hun elsker skolen, men det hårdt for os at være adskilt på den måde.

Ulrik er kun i Sanur tre dage om ugen. Han fort­sæt­ter som daglig led­er i Kubu Indah nogle år end­nu, indtil han er parat til at give bold­en videre. Det er svært for mig at gå i bag­grun­den, men det er en naturlig del af det store plan­lægn­ingsar­be­jde, der for os udlands­danskere ofte føl­ger med at have børn i skolealderen.

Nye arbejdsopgaver

I dag kon­cen­tr­erer Rikke sig mest om salg og marketing.

De opgaver sid­der jeg og løs­er på mit kon­tor, inden Emma kom­mer hjem fra skole. Sam­tidig hold­er jeg opsyn med et stort vil­la pro­jekt. To store vil­laer, hvo­raf vi allerede har sol­gt den ene. Vores drøm er at fort­sætte udviklin­gen af resortet i Kubu, sam­tidig med at vi byg­ger drømme vil­laer andre sted­er på Bali.

Det er spæn­dende at komme med sit eget bud på, hvor­dan en tro­pisk fam­i­lievil­la kan se ud på Bali. Jeg elsker alt arbe­jdet med indret­ning, mate­ri­ale valg osv. Sam­tidig er det en fan­tastisk følelse at være en del at et team, som har arbe­jdet sam­men i over otte år. Først om at bygge vil­laer i Kubu, og nu om at bygge vil­laer i en helt anden stil i Sanur.

Hvordan får du arbejdslivet og familielivet til at balancere? 

Fra jeg hen­ter Emma i skolen, og indtil hun går i seng, arbe­jder jeg ikke. Det er en udfor­dring at få det til at gå op i en højere enhed, men når hun sover, kan jeg vende tilbage til arbe­jdet igen.

På det tid­spunkt arbe­jder Europa jo stadig.