Top 10: Små hoteller, som er et eventyr i sig selv

Tiing Tejakula, Bali

Sindssygt smukt og kreativt hotel­byg­geri langt fra alt­ing ved Tejaku­la på nordøst-Bali. 

Beton og bam­bus er gen­nemgående ele­menter i det stil­rene og æstetiske feriepar­adis, hvor hotelværelserne er ual­min­deligt rum­melige, og man kan vælge imellem værelser med pri­vat pool og hav — eller bjergudsigt.

Den fælles pool med rød bund, fik mig i første gang til at springe over hotel­let, da jeg som sæd­van­lig gen­nem­trawlede booking.com for at finde det HELT rigtige hotel.

Jeg kunne ikke lige se, hvad det var ved første øjekast, men en dag trykkede jeg videre, og heldigvis for det.

Det viste sig at være en per­le af et lille luk­sushotel, som man skulle tro kost­ede mindst dobbelt så meget at bo på, som det gjorde.

Og det kan vi jyder jo godt lide. 

Alt ved stedet — maden, mas­sagen, ser­vi­cen og udsigten var i top, og vi havde ingen prob­le­mer med, at der var langt til de store tur­is­tat­trak­tion­er, da vi har været på Bali tidligere. 

Vi hang bare ud og sug­ede alt det smukke til os.

En dag stod vi op og sejlede ud på havet med en lokal fisker, imens stjern­erne stadig stod højt på himlen for at få hele solop­gan­gen med.

Det fik vi, og Jonas fik lært at fiske med snøre. 

Vi mødte ingen andre tur­is­ter på turen. 

Kun et par lokale fiskere. 

Det var fred­fyldt at sid­de og se, hvor­dan livet på land lang­somt gik i gang, imens vi sad og vent­ede på at få bid.

Villa Vaikuntha, Bali

Vil­la Vaikun­tha i lands­byen Muncan på Bali er egentlig ikke et hotel, men tre helt unikke airbnb-boliger, som bliv­er ser­vice af en fan­tastisk søsterrestaurant. 

Den lev­er­er room­ser­vice i top­klasse og har én jun­gle­pool, som er så vild og ins­ta-wor­thy, at man tror det er løgn.

Vi boede her in the mid­dle of nowhere og langt væk fra mas­se­tur­is­men på Bali i som­meren 2023, og vil aldrig glemme det. Vil­laerne har ingen faste vægge og vin­duer, og om dagen ruller man selvføl­gelig al afskærmn­ing fra, så man kan nyde udsigten over flod­deltaet omkring flo­den Riv­er Agung, som kom­mer brusende langt, langt nede. En gang imellem, kom­mer der en flok riv­er-raftere for­bi dernede … ellers ånder alt fred og idyl og den vidun­derlige Bali-swing, som de tre vil­laer deles om, er frit tilgæn­gelig. Utrolig smuk natur-oplevelse og en vil­la med mega-meget fokus på æstestik, afs­lap­n­ing og ja … bare ren lækkerhed. 

Spicecoast Cruises, Kerala, Indien

Mit ophold ombord på en gam­mel hus­båd, som engang blev brugt til at sejle ris og andre uund­værlige var­er op og ned af de berømte back­wa­ters i smukke Ker­ala, har en særlig plads i mit hjerte. 

Det blev nem­lig tilbragt i sel­skab med min seje mor og far — og kun dem. Når man er vok­set op som den æld­ste i en søsk­ende­flok på tre, er der bare noget særligt over at have sine foræl­dre helt for sig selv 😉 

Vi gik ombord på vores pri­vate fly­dende toværelses-hotel ved mid­dagstid på dag 1 og gik fra bor­de igen dagen efter, da vi havde nydt en magisk mor­gen med lækker mor­gen­mad på dækket. 

Og det føltes nærmest som om, at vi havde været afst­ed i en uge. 

Så meget koblede vi af — og så meget følte vi, at vi var i en helt anden ver­den ombord på den særde­les smag­fuldt indret­tede gam­le båd sam­men med de to kap­ta­jn­er og kokken, som serverede rigelige mængder totalt lækker mad fra Ker­ala-køkkenet med mass­er af seafood — selvfølgelig. 

Jeg har en forkærlighed for små fly­dende hoteller, hvor man — lidt dovent — kan sid­de på dækket og lade synsindtryk og nye oplevelser fly­de for­bi, imens man dovent bladr­er i en bog eller tager et spil skak med sin gam­le far. Den slags hoteller har Spice Boat Cruis­es flere af — i forskel­lige stør­relser og det er virke­lig en vidun­derlig måde at opleve en lille bid af kokospalme-stat­en og de berømte back­wa­ters i Ker­ala på.

Omia Resort, Sri Lanka

Syv smukke vil­laer på en skrån­ing — alle med udsigt over det brusende indiske ocean og plac­eret mit i et kæmpe havean­læg. Det er den korte beskriv­else af Omia Resort på Sri Lan­ka, hvor vi fejrede juleaften med gigan­tiske bluefin-prawns og holdt nytår­saften med bbq-night, bål og spæn­dende fyrværk­er­ishow arran­geret af en kåd per­son­ale­flok på stranden. 

Vi har sjældent følt os mere hjemme, end vi gjorde på det her resort, som bliv­er drevet af et under­hold­ende israel­sk-schweizisk ægtepar (plus deres tre nut­tede unger og en virke­lig sød personaleflok)

Indret­nin­gen, anlægget, udsigten og ikke mindst maden og den kilo­me­ter­lange men­nes­ke­tomme Robin­son-cru­soe agtige strand — alt er så lækkert, at vi havde det helt fint med at resortet ikke er omgivet af ret mange andre restau­ran­ter eller attrak­tion­er i det hele taget. 

Vejene er i området er i øvrigt fine (Ihvert fald i forhold til Indisk standard) 

Det tog os kun et par timer at komme til Udawalave Nation­al­park og Miris­sa, hvor vi var på hval­sa­fari og 3–4 timer at komme langt op i bjer­gene til Amba Tea Estate. 

Edgewater, Puerto Galera, Fillipinerne

Totalt yndlingsst­ed kun 45 min­ut­ter fra Mani­la havn med Air Juan — vores første (og forhåbentlig ikke sid­ste) tur med et vandfly.

Efter den smukkeste fly­ve­tur, land­ede vi i en lille bugt, hvor vores kuf­fer­t­er blev båret fra fly­et og over i en lille båd, som sejlede os direk­te til Edge­wa­ter… et lille hotel med plads til max 20 gæster. Hotel­let bliv­er drevet af rare canadiere, som forelskede sig i den tidligere pri­vat­bolig, som bogstaveligt talt lig­ger på kan­ten af van­det i en smuk og fre­delig bugt. Vari­eret menuko­rt med van­vit­tigt god mad og per­son­lig service.

Alt foregår på vil­laens kæmpe-terasse, hvor der er pool, bar og restau­rant med udsigt ud over det smaragdgrønne vand.

Vi lejede blandt andet vores egen jeep­ney og kørte rundt på den smukke ø. 

For et par hun­drede kro­ner om dagen kunne vi også leje vores egen båd, som fragt­ede os fra hotel­let rundt til de bed­ste strande og snorkelsteder.

Egen træbåd, Halong Bay, Vietnam

Anderledes hotelo­plevelse med Sails of Indo­chine på vores eget lille træskib i Viet­nams Unesco-fred­ede Halong Bay. Ingen unød­vendig luk­sus, men vi havde alt hvad vi havde brug for ombord på båden i de tre dage, vi opholdt os der.

Vi fik frisk­fanget fisk og skaldyr mor­gen, mid­dag og aften tilberedt af vores egen kok, som også lavede majs­pan­dek­ager til børnene til morgenmad.

Under­ve­js lavede vi små stop og udforskede ekso­tiske øer, strande, fly­dende fisker­lands­by­er og sejlede i Kano igen­nem grot­ter ind til skjulte søer. En helt igen­nem magisk tur med vores egen guide, kok og kap­ta­jn og vi følte os så heldige hver gang, vi passerede for­bi de store, fine træskibe med restau­ran­ter og luk­susværelser, for vi ville meget hellere hænge ud på dækket på vores lille skib og spille gam­le bræt­spil, imens vi lyt­tede til kokkens skrumlen med pot­ter og pan­der i den anden ende af skibet. 

Om afte­nen kunne vi vælge, om vi ville sove på dækket under stjern­erne eller i vores store fælles seng, som fyldte det meste af vores ophold­srum under dæk. 

Lankayan Island, Borneo

Når nogen spørg­er børnene, hvor de helst vil bo af alle de sted­er, de har været i deres liv, svar­er de altid:

Lankayan Island.

Den ulti­ma­tive bounty‑ø i Zulu-havet har i den grad vun­det deres hjerter,

Meeen mon ikke de alligev­el ville få lidt ø‑kuller, hvis de skulle bo her i flere år.

Det tager et kvarter at gå hele vejen rundt om øen, som både har sin egen lille mil­itær-base, radarsta­tion og et skildpadde-udrugningscenter.

Lankayan Island er det vildeste ø‑paradis, hvor børnene prøvede at dykke i havet og at sætte skild­pad­de­unger ud i havet for første gang. For at komme der­til fly­ver man til San­dakan på Bor­neo, hvor­fra man bliv­er sejlet der­til i speed­båd. En tur på min­i­mum hal­van­den time, som godt kan trække lidt tæn­der ud, hvis man ikke er den søstærke type, men jeg lover dig, at turen det hele værd. 

Kinabatangan Wetlands Resort, Borneo

Jun­glere­sort på Bor­neo med lemur­er i træerne, vildsvin lige uden for vin­duet og de smukkeste safari-style træhyt­ter, som er for­bun­det over træbroer, som er er bygget hen­over den lev­ende skovbund i jun­glen .  Man kom­mer lettest til resortet ved at fly­ve til San­dakan på Bor­neo, hvor resortet afhen­ter gæsterne i deres lille flod­cruis­er. Inklud­eret i ophold­et er de mest vidun­derlige guid­ede båd­ture, hvor vi så vilde orang­utanger , krokodiller, slanger, hun­dred­vis af aber og ild­fluekolonier. Kom­mer man på den rette tid af året, er der vist også rig mulighed for at spotte kæmpe elefantflokke. 

Villa Rosa, Cebu, Fillipinerne

End­nu et lille hotel in the mid­dle of nowhere.

Det her hotel hør­er til de mind­ste, vi har boet på. Der var tre værelser på det tyske­jede hotel, som havde fået så van­vit­tigt gode anmeldelser på Tri­pad­vi­sor, at man skulle tro, det var løgn.

Det var det ikke.

Den tyske kvin­de, som ejer det, blev træt af at arbe­jde for store hotelkæder og købte for nogle år tilbage et stykke reg­n­skov ned til van­det i et af de mindst tur­ist­ede områder på øen. Her opførte hun en kopi af en ital­ien­sk vil­la, som hun havde forels­ket sig i. Resul­tatet er et sjovt mix af tysk indret­ning og ordenssans, ital­ien­sk udseende og den vildeste ekso­tiske have med egen pool og man­gotræer, hvor en del af mor­gen­maden blev plukket direk­te fra træerne. Man­go er blandt Cebus største eksportvarer.

Hotel­let lig­ger under en halv times kørsel fra Oslob, hvor vi svømmede med hval­ha­jer. Rimelig vild oplevelse.

Brickyard, Den Store Mur, Kina

Smukt og stil­fuldt hotel ved Den Store Mur i Kina — opført af en amerikan­er, som har for­van­dlet en del af den søvnige lands­by til et smukt hotel med en række tilhørende huse i landsbyen.

Super fed indret­ningsstil. Store panora­mavin­duer med udsigt til muren og god mad. Det unikke hotel har haft besøg af en hel del promi­nente gæster som ban­det Metal­li­ca og pris­niveauet er til den gode side, men alt­såå, det er jo heller ikke hver dag, man  rejs­er til den store mur ;-).