Frk. Kræsen levede af ostemadder. I dag er hun kendt madblogger

Tin­gene er ikke altid, som de ser ud.

Jeg var over­be­vist om, at kvin­den bag bloggen Frk. Kræsen lige­som andre mad­blog­gere beg­y­n­dte at dele sine opskrifter i cyber­space på grund af  sin pas­sion for madlavning.

Men sådan var det  ikke. Linn Grubb­ström var fak­tisk så ligeglad med at lave mad, at hun gerne nappede tre ostemad­der og en por­tion müs­li for tred­je dag i træk, for at slippe for selv at lave mad.

Jeg var så heldig at få hele his­to­rien om svenske Linn Grubb­ströms atypiske vej ind i på den danske mad­blog­ger-scene, da jeg var i Køben­havn i sid­ste uge.

Her afs­lørede hun, at nærmest aldrig havde læst en madop­skrift, før hun etablerede bloggen Frk. Kræsen i 2011.

”Jeg kunne over­hovedet ikke finde ud af at lave mad, og jeg lev­ede virke­ligt dårligt. Da mad­klubben på mit danske kol­legium holdt som­mer­ferie, kunne jeg se frem til to måned­er på müs­li og ostemad­der,” fork­lar­er Linn Grubb­ström, som i dag lever af at råd­give virk­somhed­er som Coop om kom­mu­nika­tion og fødevarer.

Linn Grubb­ström var bekym­ret for sin almene sund­hed­stil­stand, så hun beslut­tede sig for at lave et forsøg i som­mer­fe­rien. Forsøget skulle tvinge hende til at spise mere vari­eret og til at lære at skrive dan­sk, og det skulle gøres i fuld offent­lighe­den på bloggen Frk. Kræsen. Da mad­klubben på kol­legi­et vendte tilbage efter som­mer­fe­rien havde Linn Grubb­ström til sin store over­raskelse allerede fået en  flok tro­faste føl­gere på bloggen.

”Der var måske 50 daglige læsere, så det var til at overse, men de var virke­lig søde, og de kom med en masse kom­mentar­er. Det var sjovt, så jeg blev ved,” siger Linn Grubb­ström, som efter at have læst på jour­nal­isthøjskolen i Aarhus fik job i en kommunikations-afdeling.

Sam­tidig brugte hun det meste af sin fritid på at doku­mentere sin mad­lavn­ing og dyrke sin store inter­esse for fotografi på bloggen. I dag har hun lavet omkring 500 blogindlæg med opskrifter på alt fra vafler til hum­mus og karde­mom­mek­age for dummies.

”Min blog er en hyldest til det uper­fek­te. Man kan ikke finde opskrifter med 30 ingre­di­enser, der tager fire timer at lave. Til gengæld kan alle være med.”

Hun havde ikke i sin vildeste fan­tasi forestil­let sig, at hun med sin begrænsede viden om mad skulle ende med at dri­ve en virk­somhed med kom­mu­nika­tion om føde­var­er som omdrejn­ingspunkt. Men i foråret sid­ste år fik hun mulighed for at være Dan­marks repræsen­tant på en rejse rundt i det franske vin­land med andre mad- og vin­blog­gere fra hele Europa.

”Jeg var den eneste, som havde et job ved siden af. Alle andre var selvstændi­ge og lev­ede af at løse kom­mu­nika­tion­sop­gaver inden for deres område og af deres blogs. Jeg sug­ede til mig og fik alt at vide om deres virk­somhed­er. De for­t­alte mig ærligt om deres ups and downs og jeg følte, at jeg fik et real­is­tisk billede af, hvad der vent­ede mig, hvis jeg gjorde det samme. Jeg havde længe tøvet med at springe ud i det, for jeg var i tvivl om alt. Var min idé god nok? Ville jeg kunne leve af det? Hvad ville mine foræl­dre sige? Jeg gik og vent­ede på, at der skulle ske et eller andet konkret, før jeg tog skridtet, men jeg vid­ste ikke, hvad det var,” siger Linn Grubbström.

Da hun talte med en 23-årig bel­gi­er, som for fire år siden start­ede sin egen web­shop med spe­ciale i bel­giske vine, blev hun over­be­vist om, at det var nu, hun skulle tage springet.

”Hans mor bøn­faldt ham om, han ikke nok bare ville tage et 8–16 job den­gang. I dag har han fem ansat­te. Jeg tænk­te; Hvis han kan, så kan jeg også,” siger Linn Grubbström.

Hun tog hjem og reg­istr­erede sin virk­somhed, men beholdt sit andet arbe­jde, indtil hun havde sparet så mange penge op, at hun ville kunne klare sig et halvt år uden at tjene en krone.

”Jeg har reg­net ud præ­cis, hvor mange penge jeg har brug for hver måned for at klare mig. Det er jeg nødt til at vide. Så god er jeg heller ikke til bare at kaste mig ud i ting,” siger hun med et for­sigtigt smil.

Hun advar­er andre imod at tro, at en blog alene er vejen til rig­dom og succes.

”I dag fun­ger­er bloggen som en mar­ket­ingskanal for min føde­varekom­mu­nika­tionsvirk­somhed. Jeg tjen­er ikke penge på den alene, men jeg bruger alligev­el 15–20 timer om ugen på den. Det er min niche og min måde at adskille mig fra de tusind­vis af andre pr- og kom­mu­nika­tions­folk derude. Hvis jeg ikke havde haft den og mit eget radio­pro­gram, var der aldrig nogen, der havde fået øje på mig, ” siger Linn Grubbström.