Lene bor langt oppe i Rodopi-bjergene: Jeg vil udbrede kendskabet til Europas mest ukendte land
I en lille by højt oppe i bjergene i det sydlige Bulgarien bor en danskfødt verdenskvinde på 63 år. Om en lille måned er det syv år siden, at Lene Thybo sagde farvel til livet i Danmark efter mange, lange overvejelser. I dag skriver hun om alt det man kan opleve i det ukendte Bulgarien på hjemmesiden Chepelare.dk.
Under et ophold i feriebyen Sunny Beach i 2001, mødte hun mange lokale, der ville vide hvorfor hun havde valgt at holde ferie i Bulgarien. Flere fortalte, at de arbejdede i Sunny Beach om sommeren og på skisportsstedet Pamporovo om vinteren. Så det blev hurtigt besluttet, at den næste ferie skulle være en uges skiferie i Pamporovo i Rodopi-bjergene i det sydlige Bulgarien.
Den ferie kom til at vende op og ned på Lenes liv.
På feriens fjerde dag tog hun og hendes nu afdøde mand på sightseeing med en lokal Taxichauffør. En fantastisk dag, der endte med en dejlig middag hjemme hos ham og familien i den nærliggende by Chepelare. Dagen efter tog de tilbage for at se nærmere på byen.
Gråt og beskidt — hvor kom glæden fra?
- Chepelare var ikke noget smukt syn. Huse og gader virkede grå og beskidte. Jeg har rejst det meste af Europa tyndt og har arbejdet i mange lande. Men de mennesker, vi mødte den dag, virkede mere glade og ubekymrede end alle de andre steder, vi havde været. Jeg blev nysgerrig på, hvor glæden kom fra, for når man så sig omkring, var det tydeligt, at de var meget fattige. Vores nye ven — Taxichaufføren — kunne ikke forstå os, da vi sagde, at vi var vilde med hans by. Han sagde måske nok en smule provokerende, at så kunne vi jo købe et hus i byen. Vores svar var, at det havde vi ikke råd til, men så lød svaret:
Er I ikke fra Danmark?
Så har I råd.
Det viste sig at være rigtigt. Da Lene hørte, hvor lave huspriserne var, besluttede hun sig for at købe et hus. Så i sommeren 2002 vendte parret tilbage, fandt et hus, de kunne lide og købte det kontant. Derefter gik alle ferier til Chepelare. Flere år var de afsted både fem og seks gange. Og de forelskede sig mere og mere i byen og de omkringliggende bjerge. Men så ramte ulykken. Lenes mand fik kræft og døde i oktober 2007. Undervejs mistede hun sit gode job i Helsinki og huset i Birkerød blev solgt. Mens Lene slikkede sårene, drømte hun om kunne bo fast i huset i Chepelare. Fire år senere købte hun en enkeltbillet til Bulgarien.
Hvad er det bedste ved livet som udlandsdansker?
- Det bedste ved at bo i Chepelare er, at livet her er stille og roligt. Der er altid tid til at veksle et par ord med de andre i landsbyen og høre hvordan det går. Mit liv i Danmark havde slået en gevaldig kolbøtte. Jeg havde brug for nye indspark, og det er meget nemmere at møde nye mennesker her end i en by som Birkerød. Jeg nyder også, at jeg ikke længere får et hav af rudekuverter i postkassen. Livet føles ganske enkelt mindre kompliceret her, fortæller Lene, der ikke kan gå en tur på hovedgaden uden at møde nogen at drikke kaffe med.
Nævn tre ting, du elsker ved det land, du bor i
Klimaet:
Især vintrene er meget bedre end i Danmark. Der falder masser af sne, det blæser stort set aldrig og solen skinner meget. Mange dage kan jeg sidde ude på min altan og spise frokost i T‑shirt. Desuden er dagene et par timer længere. Jeg nyder, at vi også har fire årstider her, og at det sjældent bliver varmere end 25–28 grader om sommeren.
Befolkningen:
De er så åbne, gæstfrie og loyale — og så har de masser af humor og er meget afslappede. Det tog tid at lære dem at kende, men jeg er ved at være der. Mange har haft et hårdt liv, men de har en enestående evne til at få det bedste ud af alting. Jeg hørte engang en bulgarer i Danmark sige, at hvis du er blevet ven med én fra Rodopi-bjergene, så har du en ven for livet. Det tror jeg på!
Maden og prisniveauet:
Mange bulgarere går højt op i, hvad de stopper i munden, og fravælger i høj grad fødevarer med konserveringsmidler og E‑numre. Der er desuden et stort udbud af friske og lokalt producerede grønsager og frugt. Det gør det nemt at spise sundt. Som dansk efterlønner er man nærmest velhavende og med de lave restaurationspriser, er det er ikke et problem at gå ud at spise flere gange om ugen.
Har du et godt råd, du vil dele med andre, der er flyttet til udlandet eller som overvejer at gøre det?
- Lær det lokale sprog. Selvom jeg har boet i Bulgarien i syv år, kan jeg stadig ikke føre en længere samtale på bulgarsk. Det ærgrer mig meget, at jeg ikke havde større fokus på det fra starten. Min udfordring har hele tiden været, at mange af de lokale havde mere brug for at øve deres engelsk med mig, end at forsøge at lære mig bulgarsk. Det bliver heller ikke nemmere at lære et nyt sprog, når man bliver ældre.
Overvejer du at flytte tilbage til DK i fremtiden?
- Jeg har absolut ingen intentioner om at vende tilbage til Danmark. Jeg elsker at bo her, hvor jeg føler mig meget tryg. Hvis jeg skulle få brug for hjælp, f.eks. hjemmehjælp, har jeg råd til at betale mig fra al den hjælp jeg skulle få brug for.
Hvad brænder du for?
At udbrede kendskabet til det mest oversete land i EU. Jeg elsker at vise mine elskede bjerge til besøgende og vil gerne have besøg af flere danskere hernede . Her er så smukt og spændende. Masser af aktiviteter for enhver smag og aldersklasse. Jeg har oprettet hjemmesiden Chepelare, hvor man kan læse mere om alle de ting, området byder på. Jeg vil gerne give noget tilbage til mine bulgarske venner, og det ville være så godt for den lokale økonomi, hvis der kom flere turister. Desuden er jeg i gang med at undersøge mulighederne for et samarbejde med et dansk rejsebureau.
Hvad vil du gerne give videre til andre, som går med tanker om at starte noget lignende op?
— Rejs ud og oplev noget. Måske du er lige så heldig som mig, at finde et nyt elsket hjemland. Så er det ingen sag at gå i gang med at dele sine oplevelser med andre. Jeg har masser af rejsetips, jeg gerne vil dele med folk. De fleste kan findes på min hjemmeside om Chepelare. Kom og besøg mig heroppe i bjergene. Så skal jeg vise dig hvorfor jeg elsker mit nye hjemland.
Tak Bettina.
Min hjemmeside kan findes på http://www.chepelare.dk og hvis du er på facebook, kan du følge mig på siden ‘Det ukendte Bulgarien’.
Varme hilsner
Lene
[…] Læs her: Lene bor langt oppe i Rodopi-bjergene: Jeg vil udbrede kendskabet til Europas mest ukendte land […]
Godt skrevet. Og alt passer på én prik. Dejligt land og dejlige mennesker.
Glæder mig hvis du får en rejse med et dansk selskab, så kommer vi.….
Kh. Inge
Jeg synes også at landet og befolkningen er fantastisk. Tror jeg har været i Bulgarien 8 gange indenfor de sidste 12 år og vil helt sikkert vende tilbage. Har fået kærlighed til området omkring Apriltsi. Har redet rundt i de dejlige bjerge med søde, hyggelige og professionelle guider. Befolkningen er imødekommende og venlige.
Lige nu misunder jeg Lene at hun er bosiddende i Bulgarien. Som Lene, banker også mit hjerte for Bulgarien. Lene og hendes daværende mand gav os for mange år siden, det sidste puf til at få købt hus i Bulgarien. Det var i 2005. Vi tilbringer hver eneste feriedag i vores lille hus i Rodoperne og elsker landet og dets befolkning.
Jeg har en lidt ambivalent holdning til det at udbrede kendskabet til dette vidunderlige land. Jeg under af hele mit hjerte de vidunderlige mennesker lidt mere at gøre godt med i hverdagen, så ingen tvivl om, at en øget turisme ville gavne landet. På den anden side, har man jo gang på gang set, hvordan et land — et sted — mister sin sjæl fordi turisterne overtager alt. Og det vil ikke være til at bære. Så rendyrket egoisme er at tænke: “Bliv væk! Jeg vil ha’ mit Bulgarien for mig selv!” Men (desværre) ender det jo nok med flere turister.
Men ingen tvivl om, at Bulgarien er det skønneste sted der findes.
Uden at kunne gengive historien korrekt har jeg fået fortalt følgende:
Da Gud skabte Verden nåede han på 7. dagen til hviledagen og tænkte: Jeg vil skabe noget til mig selv. Et Paradis. Han kiggede sig lidt omkring og fik så øje på et lille overset land og tænkte — her vil jeg skabe mit Paradis på Jord. Og ja — det var Bulgarien.
Og jeg kan kun være enig — det er Paradis på Jord.
Hej Lene
Jeg har lige været en tur i Bulgarien hos min ven Pentcho
Vi var i Sofia, Plovdiv og rodopi bjergene ved Banite.
Og sikke en oplevelse.. kan kun sige…whauuuu. Den stilhed jeg oplevede i bjergene er guld vær..et vidunderligt land, ned varme og gæstfrihed
Hej Lene
Super spændende at læse om dine oplevelser. Jeg har længe overvejet Bulgarien som hjemland.
Kan du kontaktes? privat fx. WhatsApp eller email eller lignende?