3 rejsetips fra eksperten: Malaysia og Borneo
Rafflesia-blomsten er verdens største
Den står i knop i ni måneder, blomstrer kun i seks dage og vokser på tre specielle slags lianer i en vis højde, så det er én af de unikke rejseoplevelser, man ikke har garanti for at få.
Man kan ikke planlægge alting, men med en god guide, kan man være heldig. Kæmpeblomsten kan blive op til en meter i diameter og veje op til 7 kilo. Den kan ses flere steder i Malaysia fx nord for Kuala Lumpur ved Ipoh og i bjergområderne på Borneo.
Mt Kinabalu
Er det højeste bjerg i Sydøst-Asien, som kan bestiges uden brug af ilt udstyr.
Turen op til toppen er fantastisk flot og fantastisk hård.
Det er fascinerende at se, hvordan landskabet ændrer sig fra jungle til mere rå omgivelser, jo højere man kommer op – og omvendt når det går nedad igen.
Udsigten fra toppen er helt utroligt – at se solopgangen heroppefra er hele turen værd.
Det malaysiske køkken
Malaysia er en smeltedigel af primært tre kulturer — malaysisk, kinesisk og indisk.
Maden er usædvanlig god og man kan gå på opdagelse i ugevis.
Indernes mad er vegetarisk og stærk — og inderne laver verdens bedste brød til alle deres forskellige dips.
Malayerne bruger lokale krydderier og primært kylling og fisk, da svinekød er urent, og oksekød er svært at få i en god kvalitet til rimelige penge.
Kinesisk mad er her ofte ensbetydende med en suppe eller en nudelret. Gerne med svinekød.
En Curry er ikke bare en curry i Malaysia. Alle 3 folkeslag har hver deres variant. Det tager tid at lære forskellene i de forskellige køkkener at kende, og det kan klart anbefales at have en lokal guide med sig rundt.
Lotte Nørkær Petersen er indehaver af Explore Travel og har boet 12 år i Malaysia. Mere om den historie her