Ni års dannelsesrejse i udlandet: Fra generalist til serie-iværksætter

Som 19-årig rejste Tine Thyge­sen få dage efter den sid­ste stu­den­ter­fest med gym­nasieklassen til Ital­ien for at arbejde.

Hun skulle bare opleve en lille bid af ver­den og være væk i tre måneder.

Den­gang anede hun ikke, at der skulle gå ni år, før hun fly­t­tede tilbage til Danmark.

Hun forestillede sig heller ikke, at rejsen ville føre hende på sporet af en kar­riere som serie-iværk­sæt­ter og rolle­mod­el for dig­i­tale iværk­sæt­tere i hele verden.

- Da jeg voksede op i Aal­borg, vid­ste jeg slet ikke, at der var noget, der hed iværk­sæt­ter. På den sprog­lige lin­je på gym­nasi­et talte vi aldrig om, hvor­dan man skaber resul­tater i erhvervs­livet og tjen­er penge.  Det var sådan noget kap­i­tal­is­tisk og halv­fordækt noget, som man ikke beskæftigede sig med i det miljø.

Tine blev stu­dent i en tid, hvor et fjum­reår eller to og en rygsækre­jse rundt om jor­den var mere reglen end undtagelsen.

Så da hun ikke var klar til at rejse hjem efter de tre måned­er i Ital­ien, fandt hun et nyt land og et nyt job. Sådan fort­sat­te hun rundt i ver­den i ni år.

I Lon­don søgte hun som 22-årig job som finan­sråd­giv­er for vel­havende virk­somhed­se­jere, selvom hen­des viden om økono­mi, investeringer og afkast­nings­grad­er var minimal.

-  Jeg vid­ste ingent­ing om finans­markedet, men jeg kunne tale fem sprog. Banken havde fun­det ud af at det var nem­mere at lære folk om ”finance” end at lære dem et nyt sprog. I banken oplevede jeg for første gang i mit liv iværk­sæt­terån­den, siger hun og fortsætter:

- Jeg rådgav enormt rige men­nesker, som enten havde arvet deres penge eller havde skabt deres for­mue ved at etablere deres egne virk­somhed­er. Jeg blev så fascineret af deres evne til at skabe, at jeg beslut­tede mig for, at jeg ville være lige­som dem. Det er ikke pen­gene, men dét at skabe noget, der gør en forskel for andre, der dri­ver mig.

Igen­nem de mange bankmøder med suc­ces­fulde iværk­sæt­tere fik hun øje på nogle fællestræk, som hun senere brugte til at designe sin egen åre­lange uddan­nelse som iværksætter.

- Jeg fandt ud af, at de var gen­er­al­is­ter, som vid­ste noget om alt­ing. Jura, økono­mi, mennesker..

De kom­mende år gik jeg efter jobs, hvor jeg kunne lære noget nyt, frem­for jobs, hvor jeg kunne tjene flest penge. Jeg fik den generelle viden, som jeg havde brug for og brugte mange kræfter på at afkode alle de ting, jeg havde lært om, hvor­dan man udfør­er sine arbe­jd­sop­gaver.  I uddan­nelsessys­temet bliv­er vi trænet til at sid­de at stille og løse ensly­dende opgaver på en bestemt måde. Det kan man ikke bruge til noget som iværk­sæt­ter. Her han­dler det om at have mod­et til at se ud over alle nor­male mod­eller og prøve noget af, uden at vide, hvor det ender.

Da Tine i 2012 sam­men med to andre lancerede den inter­na­tionale oplevelses-del­ings-por­tal Everplaces.com, havde de flere forskel­lige for­ret­ningsmod­eller for, hvor­dan de skulle komme til at tjene penge på sitet i tankerne, men de fokuserede først og fremmest på at opbygge en bruger­skare til sitet.

- Vi fandt ud af under­ve­js, hvor­dan vi tjen­er penge på Ever­places. Sådan er det med iværk­sæt­teri. Du sæt­ter noget i søen uden at vide præ­cis, hvad det ender med. Du hop­per fra sten til sten, imens svar og indt­jen­ingsmu­lighed­er, som du aldrig kunne have forud­set, dukker op undervejs.