Fra hamsterhjul til verdenskvinde

Fra hamsterhjul til verdenskvinde

Verdenskvinde.dk kom til ver­den, da jeg i 2014 fik lyst til at prøve noget andet end at være fas­tansat nyhedsjournalist.

Jeg havde ikke det, der lign­er en køre­plan klar, da jeg aflev­erede min opsigelse.

Jeg kunne bare mærke, at jeg havde brug for at stå af det kon­forme men lidt for travle ham­ster­hjul, jeg løb rundt i.

Jeg vid­ste, at min daværende chef, ville spørge, hvad jeg så havde tænkt mig at lave, og den­gang var jeg ikke helt så god til at hvile i andres forun­dring over mine livs­valg, som jeg (for det meste) er i dag. 

Så jeg skyn­dte mig at købe domæ­ne­navnet Verdenskvinde.dk og for­mulere en fork­lar­ing a la:

Jeg vil være free­lance­jour­nal­ist med spe­ciale i kvin­der og iværksætteri. 

Ideen opstod ikke helt ud af det blå, for jeg har altid els­ket at høre, læse og skrive om kvin­der, som træf­fer beslut­ninger, der før­er til spæn­dende liv og arbejdsliv.

Nu var det blevet min tur til at gøre noget lignende. 

Jeg havde brug for alle de råd og inspir­erende his­to­ri­er, jeg kunne få fra andre, så hvor­for ikke gøre ver­den­skvin­derne til omdrejn­ingspunkt for mit nye arbejdsliv?

Da jeg beg­y­n­dte at efterl­yse ver­den­skvin­de-his­to­ri­er via bloggen, vælt­ede det ind med spæn­dende bud på, hvem jeg kunne skrive om.

Jeg nåede at skrive over 60 ver­den­skvin­de-his­to­ri­er og at etablere livshis­to­rievirk­somhe­den tilminekære.dk, før fam­i­lien i 2015 fik mulighed for at blive udsta­tioneret i Kina.

Siden har bloggen — lige­som mit liv — udviklet sig i nye retninger.

I dag kan man også finde his­to­ri­er om livet som udlands­dansker i Kina og expatwife i Indi­en, vores rejs­er i Asien og Sydøs­tasien og andet, som jeg bliv­er inspir­eret af og får lyst til at dele med verden.

God læselyst og tøv ikke med at skrive til mig på mailen bs@verdenskvinde.dk, hvis du har spørgsmål eller idéer til nye historier. 

Tak for­di du læs­er med