En klog præst og menneskekender sagde engang til mig, at der siden biblens tid har været to menneske-typer i verden.
Bønder og nomader.
Okay. Så ved ved godt, hvad jeg er.
Første gang jeg fornemmede det — uden at forstå det — var jeg seks-syv år og på sommerferie hos min mormor og morfar, som boede på en lille bondegård på Bøgballe Mark.
En eftermiddag travede jeg med min søster i hånden henover kornmarkerne for at besøge Hanne, som boede på nabogården.
Hun bød på saftevand, bolsjer og boller med tandsmør og fandt en stor pose frimærker frem.
Det var eventyrligt at stikke armen ned i dén pose.
For hver gang jeg fiskede et nyt afrevet konvolut-hjørne op ad posen, fortalte hun en historie om, hvilket fjernt land hendes datter havde sendt det brev hjem fra.
Det var mindst tyve år før Facebook og Instagram blev opfundet.
I min verden var der hverken internet, mobiltelefoner, rejsebloggere, National Geographic, Netflix eller digitale nomader. Den længste rejse, jeg endnu havde været på, en bilferie til Norge.
Sådan en eftermiddag med Hanne og hendes rejsebreve var for mig et sjældent vindue ud til den store verden.
Jeg mødte aldrig nabodatteren, som tilsyneladende var på en uendelig rejse rundt om jorden, men hun var min helt i mange år.
Jeg ville være præcis lige som hende, når jeg blev stor.
Sådan gik det ikke helt, men det var min udlængsel, der fik mig til at sætte mig i et fly for første gang som 17-årig, fordi jeg havde fundet et au-pair job i en bosættelse på Vestbredden i Israel.
Som 20-årig rejste jeg Australien, Syd-østasien og Kina rundt med rygsæk i et halvt år.
Som 24-årig flyttede jeg til England for at være hotelmanager-trainee på et historisk hotel.
Sidst, men ikke mindst — har jeg boet med min familie i havnebyen Tianjin i Nordkina — og I kystbyen Chennai i det sydlige Indien.
Skriv til mig på bs@verdenskvinde.dk eller find Verdenskvinde på Instagram, hvis du har spørgsmål til noget af det, jeg skriver om, eller hvis du har lyst til at dele erfaringer, historier, inspirationskilder eller andet med mig.
Jeg er mindst lige så draget af mødet med nye, inspirerende mennesker, som jeg er af nye steder, landskaber og kulturer og håbet med den er at gøre både min og din verden en lille smule større.
/Bettina
Vi lever vores liv i drømme.
Vi lever vores liv i en telt,
I en hvileløs by af det ukendte,
Som vi kalder vor egen.
Vi lever af solen,
Af stjernernes lys;
Og vi lever af søen,
Og vi lever af jorden.
Vi lever som fugle,
Som vinde i luften;
Vi lever i skoven
Og under himlen.
Vi er nomader,
Og vi er ikke bange,
Vi er dem, der drømmer,
Og vi er dem, der lever.Benny Andersen