Min rejse

Min rejse

Jeg har altid været fascineret af folk, der rejs­er ud.

De første frø til min udlængsel blev sået, da jeg som barn travede hen­over plø­je­mark­erne for at besøge min mor­mor og mor­fars nabogård.

Her boede Hanne.

Hun havde en dat­ter, som tilsyneladende var på en uen­delig rejse rundt om jorden.

Imens vi fik mor­mor­boller og safte­vand i køkkenet, fandt Hanne en krøl­let bære­pose frem.

Den var fyldt med frimærk­er fra de byer og lande, som hen­des dat­ter skrev flit­tigt hjem om.

De fleste sted­er havde jeg aldrig havde hørt om før, så jeg syntes, det var lige even­tyrligt at stikke armen ned i posen og få en ny his­to­rie om et nye rejsemål hver gang. 

Jeg mødte aldrig den rejsende nabo­dat­ter, men hun var min helt i mange år.

Jeg ville være præ­cis lige som hende, når jeg blev voksen.

Sådan gik det ikke helt, men lysten til at rejse ud og opleve ver­den har været en fast følgesvend i mit liv indtil nu. 

Sådan så jeg ud kort tid efter, at jeg som 17-årig sat­te mig ind i et fly for aller­første gang. Jeg faldt over en rubrikan­nonce i Jyl­lands-Posten, hvor en dan­sk-jødisk fam­i­lie søgte au pair, og jeg havde lige læst en spæn­dende bog om Jor­dan-dalen, så det måtte jeg prøve. 

Som én af vores fel­low-expats sagde forleden, så er det nok ofte sådan, at når man først har prøvet at være udekat, så er det svært at blive indekat igen 😉

Sådan havde vi det i fam­i­lien, da vi vi efter tre år i Kina fly­t­tede hjem til Dan­mark i 2018, og da mulighe­den for en ny udsta­tioner­ing — denne gang i det sydlige Indi­en — dukkede op i 2022, greb vi den. 

Hvor­dan det er at bo og rejse i den her del af ver­den, vil jeg skrive om her på min Ver­den­skvin­de-blog, som lige­som jeg har været på lidt af en rejse, siden den så dagens lys i 2014. 

Skriv til bs@verdenskvinde.dk eller find Verdenskvinde.dk på Face­book og send mig en besked.