Det sværeste ved at bo i Kina
Efteråret er kommet til Tianjin og vinteren er lige rundt om hjørnet. Med den årstid følger en pænt svingende luftkvalitet, som jeg lige så stille er ved at lære at leve med. Luftforureningen er det nye livsvilkår, som har udfordret mig allermest herude på den anden side af jorden. Sprogbarrierer, kulturforskelle og børn med hjemve og Kina-lede er vand ved siden af.
Hjemme i Danmark tjekkede jeg vejrudsigter. I Kina tjekker jeg forureningstal.
Det giver mere mening.
Den anden dag, da Googles vejrtjeneste ønskede mig tillykke med at det blev skyfrit i Tianjin og bad mig om at nyde dagen, kunne jeg hverken se solen eller himlen. Jeg kunne ikke engang se TV-tårnet, som vi ellers plejer at have udsigt til herfra vores lille expat-enklave midt i millionbyen Tianjin. Alt var pakket ind i en tyk gråhvid tåge af noget ikke særligt sundt, som man ikke har den store lyst til at få ned i sine lunger.
For et år siden, da vi lige var flyttet hertil, var der dage, hvor jeg var klar til at tage det første fly hjem til Danmark ene og alene på grund af forureningen. En morgen sendte jeg fx den her sms til en af de andre mødre herude;
Hazardous aqi godmorgen
Godmorgen. Jeg kan se, at AQI er på 511 i dag. Hazardous. Sender man så sine børn i skole eller hvad?
Det gør man. Men det kan da være voldsomt!”
Ok. Pyha. Ikke lige det, jeg har mest lyst til, men jeg vidste jo godt, at jeg ville blive maks. udfordret med den luftforurening.
Og ja. Luftforureningen har udfordret mig helt sindssygt.
At jeg ikke kan sende mine børn ud for at få noget frisk luft hver dag efter skole, men i vinterperioden ofte må gøre alt, hvad jeg kan for at holde dem inde. Det virker helt forkert.
Frikvarter med luftrenser
I Danmark siger vi;
Ud med jer børn. I skal have noget frisk luft.
Et frikvarter, som ikke foregår ude i skolegården i Danmark, er nærmest utænkeligt.
Herude bestemmer antallet af forureningspartikler i luften, om frikvarteret skal holdes inde eller ude på børnenes skole.
Er tallet under 200, skal de ud.
Er det over 200 skal de blive inde på skolen, som har investeret millioner i et luftrensningssystem. I Beijing har de endda en skole, som har pakket hele skolegården ind i glas for at børnene også kan komme “ud” at lege, når luften er dårlig.
Forberedt på dårlige dage
Det er en underlig måde at leve på. Nogle dage er jeg ok med det. Andre dage ikke. Heldigvis kan jeg mærke, at det ikke kan ødelægge hele min dag på samme måde, som det kunne for et år siden. Vi er bedre forberedt på de dårlige dage nu med masser af indendørs underholdning i huset. Alle børnenes ferier i vinterperioden går også til steder, hvor luften er ren.
Vi ved også, at smoggen forsvinder ligeså hurtigt som den kommer. Regn, sne eller blæst kan rense luften på rekordtid. Når det sker, kan det kun gå for langsomt med at komme ud og trække vejret helt ned i lungerne igen.
Jeg har latterligt mange selfies af mig med en blå himmel på en god AQI-dag. I mandags var luften så ren ( Altså bare som en helt almindelig dag hjemme i Danmark) , at jeg pludselig så mig selv stå og tage billeder af vores luftkvalitetsmåler. WTF?
Så, ja. Det gode ved at bo et sted, hvor ren luft ikke er en selvfølge, er, at man kommer til at sætte ufatteligt stor pris på den.
Det er ikke alle vores oplevelser herude, som er lige sunde rent fysisk, men det tror jeg på, at de er mentalt.
Øjnene op for det gode i Danmark
Det har været godt for os at komme på afstand af smukke, rene, trygge lille velfærds-Danmark og få øjnene op for alt det, vi har i Danmark, som vi ikke vidste, at vi burde sætte pris på, og jeg kunne ikke lade være med at blive lidt stolt, da jeg forleden fandt det her digt, som min datter har skrevet om forurening.Man kan i hvert fald sige, at hun er blevet opmærksom på nogle ting, som jeg aldrig har hørt hende tale om hjemme i Danmark :-).
Ha’ en dejlig dag derude
KH Bettina