Verdenskvinden flytter til Kina

Verdenskvinden flytter til Kina

Hvor­for skal alt­ing han­dle om karriere?

Kan en ver­den­skvin­de ikke også være én, som er nys­ger­rig på ver­den og andre kulturer?

– En kvin­de, som har rejst meget og boet i forskel­lige lande. Ikke nød­vendigvis med job­bet, men for­di ver­den er hen­des pas­sion. Selv er jeg fascineret af ver­den. De uen­delige mulighed­er for at opleve, udforske og gå på even­tyr i den.

Jeg ved ikke om jeg ville beteg­ne mig selv som en ver­den­skvin­de, men jeg er ihvert­fald en kvin­de, som har oplevet mange dele af ver­den. Jeg håber, at du kan bruge dette lille indspark til et udvidet syn af en verdenskvinde.

Sådan skrev Katrine til mig for nogle måned­er siden.

Var det mon et varsel om, hvad der vent­ede forude?

Der er sket noget vildt i min og min fam­i­lies liv. Vi har beslut­tet os for at fly­tte til Kina de næste to år på. Man­den har fået job derude. Jeg skal vænne mig til et nyt liv som påhæng, fam­i­lieko­or­di­na­tor, expatwife og for­fat­ter­agtig blog­ger-type uden arbejdstilladelse/mulighed for at tjene mine egne penge (Sådan ser det ud p.t, men det ændr­er sig muligvis).

Nogle dage tænker jeg, at jeg må have fået en midler­tidig hjerneblødning.

Hvor­for væl­ger jeg at sætte min virk­somhed på stand-by lige nu?

Det er min­dre end to år siden, at jeg bestilte mit cvr. num­mer, købte domæ­ne­navnet Verdenskvinde.dk og sprang ud som iværksætter.

Jeg nåede lige akku­rat at bevise over for mig selv, at man kan hive en rimelig måned­sløn hjem som free­lance­jour­nal­ist i Dan­mark, før jeg beslut­tede mig for at hive tæp­pet væk under mig selv én gang til og starte forfra.

I Kina.

Nu havde arbe­jd­sroen ellers lige sæn­ket sig over det lille fir­ma. Panikken over ele­va­tor-taler, min evne til at sælge og opstøve  his­to­ri­er og holde styr på reg­n­sk­aberne har kun lige lagt sig. Jeg har opbygget et netværk af dejlige kun­der og samar­be­jdspart­nere. Jeg har opgaver nok til at holde mig beskæftiget mange måned­er frem i tiden.

Eller det vil sige, at det havde jeg.…

For et par uger siden gav jeg stort set alle mine arbe­jd­sop­gaver videre til andre freelancere.

Nu bruger jeg ist­edet mine dage på at udfylde for­mu­la­rer til myn­dighed­er, skole og for­sikrings­sel­sk­aber, have time­lange snakke med børnene om et nyt liv i Tian­jin, som de ikke selv har val­gt, og at pakke vores hjem ned i flyttekasser.

Det føles en smule vanvittigt.

Vi tilbragte seks uger i Kina, da jeg var på barsel med Jonas for seks år siden. Udover det og hvad man ellers kan læse sig til i diverse bøger skrevet af andre expats, er min viden om, hvad der ven­ter os, når vi lan­der i Tian­jin om tre uger minimal.

Men er der noget, jeg har fun­det ud af som ver­den­skvin­de-iværk­sæt­ter, så er det, at jeg trives med det uforudsigelige.

Jeg hold­er af even­tyret ( og ikke så meget af hverdagen).

Jeg glæder mig til at blive udfor­dret i en grad, som jeg nok aldrig er blevet det før, og jeg føler mig godt rustet. Jeg har lært mere om mine styrk­er, svaghed­er, evn­er og grænser de sen­este to år, end i resten af mit arbejdsliv.

Når man udvikler sin egen virk­somhed, er det ikke nok at fokusere på for­ret­nings-delen. Jeg har lige­som de andre iværk­sæt­terkvin­der, jeg har mødt indtil nu, erfaret, at per­son­lig udvikling er en del af pakken.

Mine første efterud­dan­nelseskro­ner blev brugt på en mind­ful­ness-prac­ti­tion­er uddan­nelse sid­ste år. Den havde jeg ikke lige set komme, men er du gal, hvor har den bety­det meget for mit arbejdsliv.

Lis­ten over de ting, jeg har lært om mig selv og livet er lang. Jeg skylder alle de fan­tastiske kvin­der, som jeg har mødt igen­nem det her pro­jekt en kæmpe tak.

Tak for­di I tog imod mig og mine mange spørgsmål med åbne arme og delte jeres livshis­to­ri­er og erfaringer med mig.

Tak til alle jer, der har ful­gt med på bloggen og spam­met mig med  fan­tastiske tips om inter­es­sante kvinder.

Jeg har inter­viewet omkring 60 ver­den­skvin­der siden jan­u­ar 2014. Mange af his­to­ri­erne er blevet offentlig­gjort her og i andre medi­er. Andre lig­ger stadig på blokken og ven­ter. I mail­bok­sen har jeg en mappe fuld af ver­den­skvin­der, som jeg ikke engang har mødt end­nu. Hen af vejen har jeg jeg fået så travlt i min anden virk­somhed Tilminekære.dk, at jeg har været nødt til at sylte ver­den­skvin­derne lidt.

Men nu bliv­er der tid til at hive ver­den­skvin­derne op af syl­tekrukken og fort­sætte, hvor jeg slap.

Jeg har nem­lig stadig i sinde at finde og skrive 100 ver­den­skvin­ders his­to­rie og for­van­dle det til en bog om kvin­ders skaberlyst, drømme og evne til at føre dem ud i livet.

Det får jeg tid til de næste to år, hvor jeg også vil bruge Katrines indspark og den drejn­ing mit liv har taget til at til­føre bloggen og ver­den­skvin­de-pro­jek­tet nyt om livet ude i den store ver­den og mine oplevelser som expat-wife i Kina.

Håber I stadig har lyst til at læse med derude. Og husk; I er selvføl­gelig altid velkomne til at komme med indspark til ind­hold­et på min blog lige­som Katrine.

Hvem ved, hvad det kan føre til af nye eventyr?

Sådan så vi ud, da vi hang ud i sommerpaladset ved Beijing for seks år siden. Nu flytter vi ind ( dog i noget lidt mindre end sommerpaladset). Barnet i bæreselen er i mellemtiden blevet så stor, at han skal gå i 1st grade på International School of Tianjin... og køre på mountainbike på den kinesiske mur, siger han

Sådan så vi ud, da vi hang ud i som­mer­pal­ad­set ved Bei­jing for seks år siden. Nu fly­t­ter vi ind ( dog i noget lidt min­dre end som­mer­pal­ad­set). Bar­net i bære­se­len er i mellemti­den blevet så stor, at han skal gå i 1st grade på Inter­na­tion­al School of Tian­jin… og køre på moun­tain­bike på den kine­siske mur, siger han

Kh Bet­ti­na