Det er sindsygt hårdt at sælge sig selv, når man er sårbar

Da jeg for to uger siden sat­te autosvar på min mail og rejste ud af lan­det, kunne jeg for første gang i mit liv ikke hen­vise kun­der og kilder til en anden medarbejder.

Jeg kunne enten tage arbe­jdet med mig til Tener­ife eller sætte et autosvar med besked om, at jeg ville vende tilbage efter den 6. april på min mail.

Jeg val­gte det sid­ste uden at fork­lare jer, der føl­ger med på bloggen, hvor­for der ikke ville ske en skid på Verdenskvinde.dk  i et par uger (Efter at have skrevet flere hun­drede poli­ti­his­to­ri­er om ind­brud­styve og deres metoder, turde jeg ikke råbe min afre­jseda­to ud til hele verden).

Jeg smut­tede bare af sted og håbe­de på det bed­ste, imens jeg tænk­te på, hvor sår­bar man er som selvstændig.

Èn ting er at rykke to uger ud af kalen­deren til en behagelig badeferie.

Noget andet er at lægge sig syg i uger eller måned­er, at være væk fra virk­somhe­den i mange måned­er på grund af barsel eller at skulle sælge sig selv og være over­skud­sagtig, når man lige har mis­tet sin mor.

Det sid­ste har Lene Nygaard alias inde­hav­eren af mar­ket­ings- og kom­mu­nika­tionsvirk­somhe­den Nygaard*Sørensen og bloggen Designermor.dk kæm­pet med i flere måneder.

To dage før, hun efter endt barsel skulle tilbage til arbe­jdet i sin sovende virk­somhed, døde hen­des mor plud­seligt af et hjerteanfald.

”Den 11.januar døde min mor. Det ændrede hele mit ver­dens­billede. Fra at jeg hver dag havde glædet mig til at komme i gang igen med at arbe­jde igen, var der bare noget andet, der fyldte. Jeg er nødt til at være ærlig og ægte, og jeg kan bare ikke skrive et bege­jstret blogindlæg om en ny kande lige nu. Man bliv­er lidt frelst, når døden plud­selig kom­mer så tæt på. Sådan havde jeg det også, da jeg lige var blevet iværk­sæt­ter. Jeg fat­tede sim­pelthen ikke at andre kunne holde ud at blive hæn­gende i et stres­set ham­ster­hjul med skrig og skrål hver mor­gen, når man bare kunne blive sin egen chef og bestemme sine egne arbe­jd­stider, ” kon­stater­er Lene Nygaard.

Hun kunne ikke drømme om at kaste hånd­klædet i rin­gen, men med til billedet af iværk­sæt­terkvin­der anno 2014 hør­er også his­to­rien om de sit­u­a­tion­er, hvor det ikke altid er lykken at være sin egen lykkes smed.

Lige nu må Lene Nygaard indrømme, at det til tider kunne være rart at have et almin­deligt løn­mod­tager­job, som man kunne tage fri fra. Når man ejer sit eget fir­ma, hænger pri­vatøkono­mi, energiniveau og præs­ta­tion i virk­somhe­den tæt sammen.

”Det er sindsygt hårdt at skulle sælge sig selv, når man er følelses­mæs­sigt sår­bar, men jeg skal jo tjene penge,” kon­stater­er hun.

Forde­len ved et almin­deligt løn­mod­tager­job med mulighe­den for at melde sig syg og lade andre tage over, indtil man selv er på top­pen igen, er til at få øje på i sådan en situation.

”Tin­gene er ikke kom­met let til mig i opstarten efter barsel. Jeg har ikke det samme overb­lik, som jeg ple­jer at have, og jeg har ikke over­skud til langsigtet plan­lægn­ing, men jeg trøster mig med, at det kom­mer. Lige nu løs­er jeg opgav­erne en af gan­gen. Jeg skal også leve af mine opgaver og gode kun­der fre­mover, så jeg må han­ke op i mig selv så godt som jeg kan,” siger Lene Nygaard.

Hun forsøger at lade være med at slå sig selv i hov­edet over, at hun har på det sen­este har forsømt bloggen Design­er­mor, som er katalysator for en stor del af de opgaver, som hun får ind i butikken.

”Når man har en blog, for­ven­ter folk at få noget fra én, men jeg har sim­pelthen ikke haft noget på hjerte. Jeg har skrevet 4–5 indlæg siden jan­u­ar. To af dem han­dler om sorg, men det er jo ikke en sorg-blog, så der er grænser for, hvor meget jeg kan skrive om det emne, lig­e­gyldigt hvor meget det så end fylder i mig,” siger Lene Nygaard og smiler.

Det er ikke første gang i virk­somhe­dens korte his­to­rie, at virke­lighe­den har lavet rav i Lene Nygaards planer.

Da hun etablerede sin virk­somhed, havde hun lige været igen­nem en krævende hor­mon­be­han­dling for at få barn num­mer to.

”Pla­nen var, at jeg skulle vente med at blive selvstændig, til vi havde fået barn num­mer to. Men det ville bare ikke lykkes. Jeg kom jeg i hor­mon behan­dling og det var et kon­stant pres, for jeg skulle møde til behan­dling i Ske­j­by  klokken halvsyv om mor­ge­nen og skulle derud igen i frokost­pausen. Ingen på mit daværende arbe­jde kunne få at vide, hvor­for jeg plud­selig ”skulle i Bil­ka” i frokost­pausen. Jeg kunne ikke være ærlig og blev mere og mere sam­men­snøret. Jeg fik det fysisk dårligt. Oveni at jeg drønede rundt og var sindssygt stres­set og skulle sprøjte mig selv med hor­mon­er om afte­nen, fik min mor en blod­prop i hjertet. ”

På det tid­spunkt ind­så Lene Nygaard og hen­des mand, at de var nødt til at gøre noget andet.

”Vi sat­te os ned, reg­nede på det og fandt ud af, at vi kunne leve uden min løn i en peri­ode. Det var fak­tisk det, vi gjorde i stedet for at lave en for­ret­nings­plan. Aftal­en var, at jeg skulle bruge den første måned på at lande.”

Derefter tog Lene Nygaard en pause i hor­mon­be­han­dlin­gen for at  starte sin nye virk­somhed op.

”To måned­er efter var jeg blevet gravid på den naturlige måde, og så stod jeg der og var midt i at starte en virk­somhed op. Nå, men okay så bliv­er det et meget langt tilløb til en virk­somhed­sop­start og så må jeg jo se, hvor mange der gider hyre mig velv­i­dende, at jeg går på barsel om få måned­er,” tænk­te Lene Nygaard.

Og sådan blev det.

”Det gik over­rask­ende godt og jeg fik fak­tisk 3–4 nye kun­der, imens jeg var høj­gravid. Hvis jeg havde søgt et almin­deligt job på det tid­spunkt, havde jeg aldrig fået det .”

Selvom Lene Nygaard har haft en omtum­let start på sit liv som selvstændig, har hun aldrig for alvor fortrudt, at hun tog springet.

”Jeg møder sjældent venin­der, der lige­som mig siger; Jeg er bare så glad for mit job. Tvær­ti­mod ser jeg mange, som stress­er rundt, for­di de ikke kan få fam­i­lieliv­et til at hænge sam­men og kun har tid til børnene i week­enden. Jeg føler mig priv­iligeret, for­di jeg elsker mit arbe­jde, selv kan tilret­telægge min tid og bor fem min­ut­ter fra kon­toret. Det kan til enhver tid opve­je de ulem­per, der er ved at være selvstændig.”