Hvad gør man, når det hele går i baglås?
Når lortet går i baglås
Hvis man var en flue på væggen i min stue de seneste morgener,ville man have set mig stå og flå i låget til en stor blå kiste anno 1862.
Af uforklarlige årsager begyndte jeg for et par uger siden at pakke min computer, mine notater og andre essentielle dele af virksomheden verdenskvinde.dk ned i den gamle kiste i min stue hver eftermiddag, når børnene om hjem fra skole og børnehave.
Selvom den gamle kiste bandt og blev mere og mere besværlig at åbne, blev jeg ved med at gøre det samme dag efter dag.
Jeg nævnte mine problemer med at få åbnet låget til kisten for manden et par gange i håb om, at han ville smøre den med et eller andet.
Udover det, gjorde jeg ikke en skid ved det
. Jeg havde travlt med at drøne rundt til diverse interviews og bekæmpe følelsen af ikke rigtigt at kunne overskue, hvad jeg havde gang i, og hvor jeg var på vej hen.
De fleste morgener lykkedes det at få låget åbnet, så jeg kunne komme i gang med at tjekke mails, tage tilløb til at skrive artikler og blogindlæg og holde øje med, hvor meget alle andre end jeg selv, rykkede for vildt med deres virksomheder.
I morges skete det uundgåelige.
Jeg kunne jeg ikke åbne kisten.
Jeg har forsøgt at angribe den fra alle mulige vinkler hele formiddagen, men den vil bare ikke.
Hvad gør man så?
Ja, så må man jo sætte sig ned med en blank blok og en kuglepen og finde på noget andet.
When nothing goes right, go left.
Pludselig havde jeg ikke mine 11 blokke med notater fra de seneste interviews at læne mig op af, så nu havde for alvor muligheden for at hæve mig op over den daglige produktion af artikler og blogindlæg og spørge mig selv, hvorfor jeg egentlig gik i gang med at indsamle 100 selvstændige kvinders historie, hvad jeg vil bruge det til, og om det har virket efter hensigten indtil nu.
Jeg måtte tilbage og læse et par af mine gamle indlæg ( på børnenes Ipad, som til alt held ikke er blevet stuvet ned i kisten) for at finde ud af, at mit primære formål med det her projekt er at få viden om, hvad der får kvinder til at springe ud i et liv som selvstændige erhvervdrivende.
Tænk, det havde jeg næsten glemt, fordi jeg har haft så mange andre planer, tanker og ideer i hovedet, at jeg har haft svært ved at stille skarpt på konceptet. Men nu, takket være lortekisten, der ikke ville åbne, kunne jeg nu sætte mig ned og lave en brainstorm på, hvad jeg har fundet ud af om selvstændige kvinder i dagens Danmark indtil nu.
Jeg ved ikke, hvornår man kan tillade sig at kalde sig specialist i noget.
Det afhænger nok lidt af, hvor meget, man tror på sig selv (og på det punkt er jeg temmelig ustabil), men jeg synes, at jeg har fundet frem til nogle interessante fællestræk efter at have gennemført en femtedel af de planlagte 100 interviews med selvstændige kvinder.
Hvis du er nysgerrig efter at se, om du som selvstændig er enig i mine konklusioner eller hvis du går og drømmer om at blive selvstændig og vil være klogere på, hvad det indebærer, så hold øje med bloggen de kommende dage. Her vil jeg på baggrund af kvalitative interviews og egne observationer publicere top ti listen over, hvad der får kvinder til at springe ud i et liv som selvstændig, hvordan de forberedte sig på det rent praktisk? Hvad der er det sværeste og det bedste ved at være selvstændig? Og hvordan man dræber en selvstændig kvindes motivation og engagement på 10 sekunder?
Du kan eventuelt allerede nu tilmelde dig mit nyhedsbrev, så du ikke går glip af noget
P.S. Gode råd til, hvordan jeg får åbnet låget på lortekisten modtages hellere end gerne