Sommetider har man så travlt, at man ikke engang kan række hånden ud
Forleden fik jeg et tankevækkende spørgsmål fra én person, som jeg skal hjælpe med at løse nogle kommunikations-opgaver i den nærmeste fremtid.
“Kender du det? Sommetider har man bare så travlt, at man ikke engang kan finde ud af at række hånden ud”
“Øhh. Ja.”
Eller det vil sige, det gør jeg faktisk ikke. Længere.
Og nu afslører jeg noget, som jeg ikke rigtigt har villet indrømme over for mig selv, før nu.
Måske får nogen af jer kaffen galt i halsen og tænker; Sidder hun bare der og piller næse hele dagen, fordi hun ikke kan tage sig sammen til at komme ud over stepperne og få solgt nogle artikler? Hun får da aldrig banket den virksomhed op.
Men nu siger jeg det altså alligevel.
Er I klar?
JEG HAR IKKE TRAVLT
Jo, det er rigtigt.
Jeg har jagtet mig selv rundt i manegen efter en million deadlines hele mit voksenliv. Jeg ville være den hurtigste og den bedste til alt, hvad jeg rørte ved. Bondronning i cafébranchen, roulettedronning i omrejsende tivoli og skribent bag 2700 avis-artikler på seks år. Det VAR mig.
Nu er jeg blevet selvstændig, og nu kan jeg ikke finde ud af at have travlt mere.
Selvdisciplinen er gået fløjten, og jeg kan være bekymret for, om den nogensinde kommer igen.
Hvad nu hvis jeg bare har lyst til at drøne rundt og drikke kaffe med spændende mennesker hver dag?
Kan man leve af det?
Njaah. Indtil videre går det meget godt. Jeg har 20 historier om selvstændige kvinder på blokken og jeg har (næsten) solgt tre af dem til andre medier. Jeg har også lige fået betaling for faktura nummer 001 — salg af kommunikationsopgave. Fantastisk følelse. Det går sgu meget godt. Jeg har ikke engang minus på kontoen, hvilket i den grad kommer bag på mig. Før i tiden gik der 20.000 kroner ind på kontoen hver måned. Alligevel var der altid overtræk sidst på måneden.
Det var dengang, vi spiste vi takeaway flere gange om ugen, jeg købte nyt tøj ( flere gange om ugen) og smed masser af mad i skraldespanden hver uge, fordi jeg aldrig kunne huske, hvad vi havde i køleskabet, når jeg stressede rundt i supermarkedet, fem minutter før børnene skulle hentes.
Der er mange fordele ved ikke at have travlt mere, hvis jeg selv skal sige det. Vi spiser sundere, jeg er nemmere at være i stue med og når manden skal på forretningsrejse, panikker jeg ikke over, om jeg kan få det til at gå op med alle mine deadlines på arbejdet. Jeg har nemlig ikke så mange deadlines mere. Jeg kunne sagtens have flere, for jeg er bagud med at skrive historierne om de mange kvinder, som jeg har interviewet, og jeg har ikke ligefrem kimet eventuelle aftagere af mine artikler ned.
Problemet er bare, at når jeg siger til mig selv, at jeg skal tage mig sammen, så virker det ikke på samme måde, som det gjorde engang.
Det dræber mit engagement og giver mig skriveblokade på stedet.
Shit. Hvordan skal jeg komme videre herfra, når jeg pludselig ikke kan finde ud af at svinge pisken over mig selv og aldrig har været vant til andet?
Det spørgsmål fik mig til at koble mig på et webinar med overskriften “Sådan skaber du en nydelsesfuld business uden at knokle røven ud af bukserne” i aftes.
Jeg blev fuld af håb, da Hanne Hjort fortalte historien om, hvordan hun selv har taget en kold tyrker fra “knokleriet” i sin virksomhed og faktisk har fået en bedre forretning ud af det. Ifølge hende skal man holde pauser og at give sig tid til at nyde livet for at kunne yde optimalt, bevare kreativiteten i sin virksomhed. Man skal slippe kontrollen og forestillingen om, at man SKAL have travlt og knokle 60 timer om ugen for at skabe en god forretning med en god økonomi.
Måske er der alligevel håb for Dovne-Bettina
P.S. Jeg faldt lige over dette brev fra “Fremtids-Bettina”, da jeg ryddede op i min mailboks. Det havde jeg helt glemt. Jeg skrev det til mig selv og en tankefeltterapeut, da jeg var i krise over alt muligt for et halvt år siden. Tænk sig, at mit største ønske virkelig var ikke at have travlt. Måske er det ikke så dumt at sætte sig ned og skrive sådan et brev til sig selv engangimellem 🙂
Kære Bettina
For 10 år siden tog jeg den bedste beslutning i mit liv. Jeg bestemte mig for at lægge fornuften på hylden, stoppe jagten efter andres anerkendelse og prøve at finde ud af, hvad jeg selv havde lyst til. I begyndelsen var jeg bange for, at jeg aldrig ville finde ud af, hvad det var. Det ene øjeblik ville jeg flytte med familien til en øde sydhavsø og lave ingenting. Det andet øjeblik ville jeg være selvstændig med min egen tøjbiks, lave et freelancebureau og skrive om mode, livsstil, seje kvinder og mad eller arbejde i turist- og eventbranchen. Men først og fremmest drømte jeg om ikke at have travlt. Jeg drømte om at være 100 procent til stede i nuet med mine børn. Om at kunne standse op og glo på en fluesvamp med min søn uden at føle mig rastløs og uden konstant at føle, at jeg var på vej videre, havde travlt og burde udnytte min tid bedre.
Kære Bettina…
Det kan jeg så I DEN GRAD nikke genkendende til 🙂
Tænk at man ikke SKAL have travlt, at man ikke SKAL have stress over hvordan logistikken skal gå op, hvis manden skal være væk en dag eller to 🙂 Og hvor føles det bare godt at arbejde smart i stedet for travlt!
Smil fra Tine
Hej Tine dejligt at høre, at der er andre derude, som har det ligesom mig. Det er ikke hver dag, jeg bare tillader mig at nyde det. Sommetider får jeg nærmest dårlig samvittighed over ikke at have travlt, men jeg vænner mig langsomt til, at det er okay og at man sagtens kan være et menneske, der bidrager med noget værdifuldt, selvom man har valgt at stå af ræset og ikke længere måler sin indsats på, hvor effektiv, man har været og hvor travlt, man har haft