Lav en bevægelse, der er styret af kvinders mavefornemmelse
”Jeg har lært at lytte til mig selv, fordi jeg havde en mor, som absolut ikke gjorde det. Hun endte med at dø af det,” konstaterer Anna Von Aabling.
For seks måneder siden sprang hun ud i en usikker tilværelse som designer af high end beklædning til muslimske kvinder. Fascinationen af stolte kvinder, som hviler i deres egen kvindelighed og et brændende ønske om at genskabe den faglige stolthed omkring hendes håndværk er drivkraften bag forretningen med navnet Hijabiish.
”Der er gået et halvt år, siden jeg blev selvstændig, og det er først nu, at jeg er begyndt at blive i tryg i min nye rolle. Når man har brugt mange år på at lære at indordne sig og tilpasse sig en arbejdsplads, tager det tid, at lære at lytte til sig selv og navigere efter sin mavefornemmelse,” siger Anna Von Aabling.
Hun har en fortid som investeringsrådgiver i Brasilien og industriel designer i Kina, men måtte lægge begge dele bag sig, fordi hun kunne mærke, at ingen af delene føltes rigtigt.
”Alting handler om at lytte til dig selv. Hvis du får ondt i maven, så stands op. Du vil sikkert kunne mærke noget indeni dig, der siger; Hov, det var ikke mig, og så skal du høre efter. Lad være med at bruge al din energi på at prøve at bevise noget over for andre. Vi behøver ikke at forklare og retfærdiggøre vores handlinger i ét væk. Alle er værdige til at træffe de beslutninger, som de føler er de rigtige,” siger den unge designer med så stor selvfølgelighed i stemmen, at jeg føler mig overbevist.
Og dog.
Betyder det, at du aldrig mere har ondt i maven over noget?
”Nej, men jeg er blevet bedre til at gøre noget ved dårlige mavefornemmelser i en fart. De første to måneder i mit liv som selvstændig var forfærdelige. Jeg sad bare derhjemme ved min symaskine og blev mere og selvdestruktiv. Nogle dage kom jeg slet ikke ud af nattøjet,” siger Anna Von Aabling.
I desperation over sin ensomhed spurgte hun folkene bag Start up City i Aarhus, om hun måtte flytte ind med sin symaskine.
”Det skulle de lige tænke over. De var mere vant til at folk flyttede ind med deres computer, men jeg fik lov, og nu har vi lavet en helt ny afdeling for designere og skræddere i Aarhus, som hedder Fashion Hub,” konstaterer Anna Von Aabling tilfreds.
Først da hun kom ud af sin ensomhed og fik mulighed for at være sammen med andre kreative mennesker, kunne hun for alvor komme i gang med at udleve drømmen om et liv som designer af muslimsk beklædning.
”Jeg læste en gang et persisk digt om, at man skal blive ved med at slå sit hjerte til jorden, indtil det åbner sig. Det er så rigtigt. Når du gør nogle smertefulde erfaringer, får du en ny livsanskuelse. Erfaringerne er med til at smadre skallen og åbne dine øjne for, at livet i virkeligheden kun handler om én ting. Kærlighed til os selv og til hinanden. Vi burde lave en bevægelse, der er styret af kvinders mavefornemmelse. Den tager aldrig fejl,” erklærer Anna Von Aabling.
For en måned siden stod hun foran 600 erhvervsledere og fortalte om Fashion Hub til et arrangement i Start Up City ‚og forleden tog hun sin gulvlange drøm af en persisk prinsessekjole på i byen.
”Min fascination af muslimske kvinder handler især om den måde, de kan stå midt i en forsamling og hvile i sig selv i al deres kvindelige stolthed. De behøver ikke at have en bestemt uddannelse, et bestemt job eller en bestemt krop for at være noget. Som kvinder står de bare der og hviler i sig selv og udstråler styrke. Sådan havde jeg det, da jeg stod der i min lange kjole i al min kvindelige stolthed, og sådan skulle alle kvinder have det,” siger Anna Von Aabling.
Hun vil opfordrer andre iværksætter kvinder til at holde hovedet højt og være stolte af sig selv og deres evner.
” Jeg tager stolthed i mit produkt og forklarer, hvor meget arbejde der er lagt i det. Folk er vant til at få kastet to t‑shirts i nakken til 100 kroner. De har glemt, at det er et håndværk, og så kan det være svært at forstå prisen på mine designs, men når jeg forklarer folk om alt det arbejde, jeg lægger i en kjole, kan de godt forstå det.”
”Hvor ofte sælger du noget?”
”Det sker ikke så tit endnu, for jeg er virkelig dyr. Jeg insisterer på, at jeg vil have en ordentlig timeløn. Folk betaler uden at blinke en it-mand eller advokat 1500 kroner i timen. Jeg står fast på, at mit arbejde er lige så meget værd, og jeg håber og tror på, at folk vil få øje på værdien i at eje et stykke skræddersyet tøj.”
Hvordan overlever du så økonomisk?
”Ha.ha. Det gør jeg heller ikke. Eller det vil sige, at jeg overlever på lån og dårlig økonomi lige nu. Jeg gider ikke at bruge min tid på at bekymre mig om det, men fokuserer i stedet på, hvor meget jeg vil det her. Jeg dør jo nok ikke af sult, og jeg kan hele tiden mærke, at der sker små fremskridt. Jeg drømmer om at blive multimillionær. Det er jeg født til, og jeg gør det ikke på den fesne måde, så skidt med, at jeg er virkelig fattig nu. Sådan bliver det ikke ved med at være.”