Hvem klapper af en fiasko?

Hvem klapper af en fiasko?

Jeg er som­me­tider ved at dø af skræk ved tanken om at ende som en dun­drende og ikke særlig “ver­den­skvin­de-agtig” fiasko.

Der er jo ingen, der gider at ende som en fiasko,” sagde én af de kvin­der, jeg har inter­viewet til min føl­je­ton om 100 selvstændi­ge kvin­ders historie.

Hun og flere af de andre kvin­der, jeg har mødt, har for­mået at vende frygten for fiasko til en dri­vkraft i deres nys­tart­ede forretning.

Jeg vil vise dem alle­sam­men, at jeg ikke ender som en fiasko.”

Det er alt­så helt nor­malt at være bange for, at ende som en fiasko.

Alligev­el er det ikke noget, man læs­er eller hør­er ret meget om i beretningerne om iværk­sæt­tere i dagens Danmark.

Kan man både tale ærligt og åbent om sin frygt for ikke at være dygtig nok til at over­leve som virk­somhed­se­jer og frem­stå som en pro­fes­sionel og over­be­visende samar­be­jdspart­ner over for poten­tielle kunder?

Det spørgsmål diskuterede jeg i dag med en anden iværk­sæt­ter. Hun var i tvivl om, hvor ærlig hun kunne være omkring sin egen usikker­hed og frygt for fiasko i en artikel. En artikel, som kunne gøre hen­des kun­der usikre på, om hun nu også var i stand til at levere varen. I den forbindelse kom vi til at tale om det San Fran­cis­co-baserede fore­dragskon­cept Fail­con. Kon­ceptet har blandt andet bredt sig til vores nabolande Tysk­land og Norge, og det er en hyldest til fiaskoen. Ganske enkelt. Filosofien bag Fail­con er, at vi ist­edet for at pakke vores fiasko­er ind i vat, skal fortælle åbent om alt det, vi har lært af vores fejltrin.

Vi skal klappe af fiaskoerne.

Fiasko­er bety­der ikke, at vi skal stoppe med at prøve noget nyt. Det bety­der bare, at vi skal beg­y­n­de at udvek­sle his­to­ri­erne om, hvad der ikke virkede. Hvor­for du ikke kunne rejse penge, hvilke beslut­ninger, der var fork­erte og hvornår du beslut­tede dig for at kaste hånd­klædet i rin­gen. Iværk­sæt­tere har brug for at høre fra hinan­den, at det er okay at fejle. Det bety­der ikke, at du er værdiløs. Du er bare lige som resten af os ved at lære at bygge noget større næste gang ved at lære af dine fejl­t­agelser,” skriv­er sam­menslut­nin­gen på www.failcon.com.

Her kan man læse mass­er af beretninger om folks fiasko­er, som eksem­pelvis his­to­rien om advokat­en og virk­somhed­skon­sulen­ten Paul Glover. Han fejlede big time og måtte 5,5 år i fængsel. Så galt går det nok ikke for nogen af os, men jeg synes bare lige, at jeg ville dele his­to­rien med jer derude.

For at sikre mig, at I husker at sige til jer selv og hinan­den, at fiasko­er fak­tisk bare er noget, man bliv­er klogere af.

Frygten for at ende som en fiasko er også okay, så længe vi ikke lad­er den æde os op inde­fra. Ist­edet skal vi bruge den som en dri­vkraft. Vi skal lære at se den i øjnene og fortælle den, at den ikke får lov til at stoppe os i at prøve noget nyt.

Det øver jeg mig på hver dag.