Hvad kan man bruge irriterende spørgsmål til?

Jeg fik en face­book-besked den anden dag.

Den han­dlede om min blog Verdenskvinde.dk og lød nogen­lunde sådan her:

“Fint site. Det er sgu da også langt ude, at der kun find­es ver­dens­mand i ord­bo­gen. Jeg er  er ikke sikker på, at jeg forstår ker­nen i dit site, men jeg går ud fra at det er noget der kom­mer along the way også for dig måske,  men uanset hvad, så er det godt,  at du til­fø­jer ordet verdenskvinde.”

Jeg blev først lidt irriteret på ham.

Så blev jeg irriteret på mig selv.

Til sidst  måtte jeg se i øjnene, at han nok har ret.

Det er noget, der kom­mer along the way.

Ja, jeg vil fortælle 100 his­to­ri­er om kvin­der, som forsøger at skabe sig et bedre arbe­jd­sliv som iværksættere.

Men der man­gler noget.

Hver gang jeg lige har over­be­vist mig selv om, at det er nu, jeg skal ringe til en redak­tør og sælge en his­to­rie, går jeg i stå.

Jeg er bange for, at jeg ikke kan få fork­laret dem, hvor vigtigt det er, at de her his­to­ri­er kom­mer ud i ver­den, så de kan inspirere andre kvinder.

Jeg tænker hele tiden, at jeg har brug for at blive end­nu skarpere på mit pro­dukt, men hvornår er man skarp nok på sit pro­dukt og koncept?

Og bliv­er man nogensinde det?

Jeg har talt med inde­hav­eren af iværk­sæt­ter-råd­givnin­gen Con­nec­tio. Hun er spe­cial­ist i at omsætte bløde værdier og men­neske­lige poten­tialer til konkret resul­ta­to­ri­en­teret handling.

I mor­gen kan du læse hen­des svar på de to spørgsmål og mange flere her på Verdenskvinde.dk.