Du spekulerer måske på, hvorfor min blog hedder verdenskvinde.dk. Det gør den fordi ordet verdenskvinde var et ord, der poppede op i mit hoved, da jeg i 2013 skrev et brev til mig selv om, hvilket liv jeg ville leve om 10 år.
Jeg vil gerne være sådan lidt mere verdenskvinde-agtig”
Jeg aner ikke, hvordan og hvornår det ord er kommet ind i min bevidsthed.
Men da jeg i 2014 besluttede mig for at blive freelancejournalist med speciale i kvindelige iværksættere, var jeg ikke i tvivl om, hvad min blog og virksomhed skulle hedde.
Verdenskvinde.
Selvfølgelig.
Jeg har altid elsket at høre og læse historier om kvinder, som springer ud som iværksættere eller laver andre vilde u-turns i deres liv, og igennem bloggen her har jeg mødt et hav af dybt inspirerende kvinder.
Jeg har solgt en del af verdenskvinde-historierne til andre medier, mens andre kan findes her på bloggen.
Projektet blev sat på pause i 2015, da jeg og min familie fik en en fantastisk mulighed for at flytte til Kina.
Her har vi virkelig fået smag for at jagte alle de små eventyr — både i hverdagen og under vores mange rejser rundt i Asien.
Nu små tre år senere er jeg tilbage i Danmark med et stærkt ønske om at holde fast i eventyret og dele inspirerende historier om og med danske kvinder i udlandet, spændende iværksættere i Danmark og insider-rejsetips — både fra mig selv og jer derude.
Har du:
En god verdenskvinde-historie fra ind- eller udland
Rejsetips til besøgende i dit lokalområde, som du har lyst til at dele med mig og andre
Erfaringer/ gode råd/ tanker om udstationering, livet som udlandsdansker og ikke mindst hjemvendt dansker
…så send endelig en mail til bs@verdenskvinde.dk eller smid en kommentar herunder og lad os se, hvad det kan føre til 🙂
/Bettina
Hvorfor skal alting handle om karriere?
Kan en verdenskvinde ikke også være en som er nysgerrig på verden, andre kulturer og landskaber?
— en som elsker at leve og opleve livet og de forskellige måder at leve det på rundt omkring i verden.
Måske en kvinde som har rejst meget og for eksempel boet i forskellige lande — ikke nødvendigvig med jobbet, men fordi verden er deres passion.
Selv er jeg facineret af verden — netop fordi der er en hel verden og uendelige muligheder for at opleve, udforske og gå på eventyr. Jeg ved ikke om jeg ville betegne mig selv som verdenskvinde, men jeg er da ihvertfald en kvinde som har oplevet mange dele af verden.
Jeg håber du kan bruge dette lille indspark til et udvidet syn af en verdenskvinde.
Super fantastisk, spændende og inspirerende blog — hvilken god ide!
God dag
Katrine
Hej Katrine Tusind tak for dit indspark. Jeg er fuldstændig enig med dig i, at en verdenskvinde er og kan være så meget andet end et karrieremenneske. Faktisk er navnet til min blog inspireret af et fremtidsbrev til mig selv, hvor jeg skulle beskrive mit drømmeliv om ti år. Her skrev jeg, at jeg ville være en verdenskvinde med et frit og spændende liv — rejse verden rundt med min familie og arbejde med ting, der giver mening for mig og gør mig glad. Kort tid efter besluttede jeg mig for at forlade mit lønmodtagerjob og blive freelancer. Jeg havde lyst til ( og brug for) at møde og skrive om andre kvinder, som også gik efter drømmen. Det første der faldt mig ind, var at jeg skulle lave en blog om iværksætterkvinder, fordi jeg er fascineret af deres mod, optimisme og selvindsigt. Og hvor har jeg bare hørt mange fantastiske og inspirerende historier siden. MEN nej, i min verden behøver man ikke være iværksætter eller karrieremenneske i traditionel forstand for at være “verdenskvinde.” Du lyder eksempelvis ret verdenskvinde-agtig og jeg er nysgerrig efter at høre mere, så jeg skriver lige til dig næste gang, jeg skal til hovedstaden 🙂
Fantatisk navn. Gid jeg selv havde fundet på det og købt det. I øvrigt meget inspirerende læsning. Er du stadig i Kina?
Hej Vibeke
Tusind tak for de venlige ord 🙂 Ja, jeg er stadig i Kina og har godt nok ikke været aktiv på bloggen her i lang tid, men til juni flytter vi tilbage til Danmark, og jeg kan mærke, at det begynder at krible i fingrene efter at komme i gang igen. DK er rykket tættere på, selvom vi stadig er 9000 kilometer væk og jeg glæder mig ustyrligt til at komme i gang med at skrive artikler igen efter godt to år som husmor/kinesisk studerende/ rejsearrangør ( Selvom det nu også er en aldeles udmærket og totalt privilegeret måde at leve på :-))