-
Det lå ikke i kortene, at vi skulle drive hotel på Bali
Historien om udlandsdanskerne, iværksætterne og hotelejerne Rikke og Ulrik Cordt Rasmussen begynder i en biograf på Fyn først i 1990’erne. Her stiftede de for første gang bekendtskab med Nordkaperen og eventyreren Troels Kløvedal. Inspireret af Kløvedal Troels Kløvedal har altid været en stor inspirationskilde i mit liv. Jeg har stadig ikke vænnet mig til tanken om, at han ikke er her mere. Jeg husker tydeligt den aften i biografen for mange år siden, hvor jeg så ham og Nordkaperen for første gang. De smukke strande og den frie livsstil, fik mig til at tænke; Det må jeg også prøve, og det var egentlig hele grunden til, at vi tog ud…
-
Lene bor langt oppe i Rodopi-bjergene: Jeg vil udbrede kendskabet til Bulgarien ‑Europas mest ukendte land
I en lille by højt oppe i bjergene i det sydlige Bulgarien bor en danskfødt verdenskvinde på 63 år. Om en lille måned er det syv år siden, at Lene Thybo sagde farvel til livet i Danmark efter mange, lange overvejelser. I dag skriver hun om alt det man kan opleve i det ukendte Bulgarien på hjemmesiden Chepelare.dk. Under et ophold i feriebyen Sunny Beach i 2001, mødte hun mange lokale, der ville vide hvorfor hun havde valgt at holde ferie i Bulgarien. Flere fortalte, at de arbejdede i Sunny Beach om sommeren og på skisportsstedet Pamporovo om vinteren. Så det blev hurtigt besluttet, at den næste ferie skulle være en…
-
Hvordan holder man fast i eventyret hjemme i Danmark?
Forleden fik jeg en mail, der startede sådan her; Vi har boet mange år i Malaysia. Eter, at vi er kommet hjem, har jeg startet mit eget rejsebureau. Nu er jeg på jagt efter andre hjemvendte udlandsdanskere, der vil samarbejde med mig. Kunne du være interesseret i at skrive om mig? Hvad synes du? Jeg forstår selvfølgelig, hvis det ikke indgår i din definition af Verdenskvinde Øh. I mine øjne kan det næsten ikke blive mere verdenskvindeagtigt. Jeg kan faktisk slet ikke vente med at høre din historie. Jeg sidder nemlig lige her i Skanderborg og savner vores vidunderlige rejser i Asien helt ustyrligt. Imens vi arbejder på at få…
Du vil muligvis også synes om
Det sværeste ved at bo i Kina
Verdenskvinden flytter til Kina
Det lå ikke i kortene, at vi skulle drive hotel på Bali
-
Opbrud i Kina — kunsten at begynde forfra
For to et halvt år siden ankom vi til Kina med 10 kufferter for at tage hul på et nyt liv i millionbyen Tianjin. I går sendte vi en tyvefods-container hjem til Aarhus fuld af minder om en eventyrlig, uforudsigelig og til tider vanvittigt udfordrende tilværelse i udlandet. Et liv i Kina og et internationalt samfund, som har præget os i et omfang, som vi nok ikke fatter omfanget af, før vi vender hjem til Danmark efter vores udstationering. Afsked med det uforudsigelige Sommerfuglene flakser rundt i maven, når jeg tænker på: Cykelture i Skanderborgs duftende bøgeskov. Frisk havluft i Aarhus. Caféture med veninderne. Nye spændende jobmuligheder for mig. Samtidig…
Du vil muligvis også synes om
Danske børn i udlandet: Hvad gør man, når den internationale skole ligger på den anden side af øen?
-
Kina — skøre fotos fra hverdagen
-
Det sværeste ved at bo i Kina
Efteråret er kommet til Tianjin og vinteren er lige rundt om hjørnet. Med den årstid følger en pænt svingende luftkvalitet, som jeg lige så stille er ved at lære at leve med. Luftforureningen er det nye livsvilkår, som har udfordret mig allermest herude på den anden side af jorden. Sprogbarrierer, kulturforskelle og børn med hjemve og Kina-lede er vand ved siden af. Hjemme i Danmark tjekkede jeg vejrudsigter. I Kina tjekker jeg forureningstal. Det giver mere mening. Den anden dag, da Googles vejrtjeneste ønskede mig tillykke med at det blev skyfrit i Tianjin og bad mig om at nyde dagen, kunne jeg hverken se solen eller himlen. Jeg kunne ikke engang…
-
Barnets første sygedag i Kina — grænserne rykkes
Hver aften når mit hoved lander på puden her i Kina, er mine grænser blevet rykket en lille smule. Grænserne for hvad jeg synes, jeg kan udsætte mine børn for. Grænserne for, hvad jeg tror, de kan holde til. Grænserne for, hvad jeg betragter som nogenlunde normal opførsel. Grænserne for, hvor lidt kontrol, og hvor meget uforudsigelighed, jeg kan leve med. Den første morgen, jeg sendte børnene ALENE af sted på den daglige køretur igennem kaotisk morgentrafik i millionby med kinesisktalende chauffør og ayi, som eneste voksen-selskab og smoggen hængende tykt henover hovederne, var jeg ved at kaste op af bekymring. Hvad har jeg gang i? Har jeg lige forvandlet mig til verdens dårligste og…
-
99 dage efter nulstilling i Kina
I dag er det 99 dage siden, at vi tjekkede 9 kufferter med mere eller mindre gennemtænkt indhold ind i lufthavnen i Billund og satte kurs mod vores nye hjem på den anden side af jorden. To dage senere sad min mand og hakkede sukkerknalder i stykker med vores eneste medbragte kniv, så vi kunne drysse det på børnenes havregryn i vores nye — og ret så tomme hjem — i den nordkinesiske industri- og millionby Tianjin. Vi var ikke engang i stand til at finde en almindelig pose sukker i det lokale supermarked den eftermiddag, vi ankom til Kina. Det kan man da kalde for en nulstilling af format. De første snart 100 dage i Kina…
-
Verdenskvinden flytter til Kina
Hvorfor skal alting handle om karriere? Kan en verdenskvinde ikke også være én, som er nysgerrig på verden og andre kulturer? – En kvinde, som har rejst meget og boet i forskellige lande. Ikke nødvendigvis med jobbet, men fordi verden er hendes passion. Selv er jeg fascineret af verden. De uendelige muligheder for at opleve, udforske og gå på eventyr i den. Jeg ved ikke om jeg ville betegne mig selv som en verdenskvinde, men jeg er ihvertfald en kvinde, som har oplevet mange dele af verden. Jeg håber, at du kan bruge dette lille indspark til et udvidet syn af en verdenskvinde. Sådan skrev Katrine til mig for nogle…
