Hvordan holder man fast i eventyret hjemme i Danmark?

Forleden fik jeg en mail, der start­ede sådan her;

Vi har boet mange år i Malaysia. Eter, at vi er kom­met hjem, har jeg  startet mit eget rejse­bu­reau. Nu er jeg på jagt efter andre hjemvendte udlands­danskere, der vil samar­be­jde med mig.

Kunne du være inter­esseret i at skrive om mig?

Hvad synes du?

Jeg forstår selvføl­gelig, hvis det ikke indgår i din def­i­n­i­tion af Ver­den­skvin­de

Øh. I mine øjne kan det næsten ikke blive mere ver­den­skvin­deagtigt.

Jeg kan fak­tisk slet ikke vente med at høre din his­to­rie.

Jeg sid­der nem­lig lige her i Skan­der­borg og savn­er vores vidun­derlige rejs­er i Asien helt ustyrligt.

Imens vi arbe­jder på at få sta­blet en ny hverdag på benene i Dan­mark, sender min hjerne små filmk­lip fra Kina på repeat.

Når jeg vågn­er om mor­ge­nen, kan jeg stadig:

Høre vores gam­le ringk­lokke. Dufte de brændte kas­tan­jer fra den store gryde foran vores lokale marked. Huske sam­talerne med de blinde massør­er i den lille mas­sage­biks rundt om hjør­net.

Lydene. Lugtene. Sprog­et.

De daglige udfor­dringer med at kom­mu­nikere og forstå en ver­den, der er så fun­da­men­talt anderledes end Dan­mark.

Jamen jeg kan ikke forstå, at det er slut.

Jeg vil så gerne holde fast i even­tyret.

Bevare min forbindelse til Asien og dele nogle af vores fan­tastiske oplevelser med ligesind­ede.

Jeg har ikke fun­det opskriften på, hvor­dan jeg gør det end­nu.

Mine beretninger på bloggen må være det første skridt på vejen.

Hvordan holder du fast i eventyret?

Hvis du selv har en his­to­rie om, hvor­dan du som hjemvendt dansker hold­er fast i even­tyret, hvor­dan det lykkes dig at kom­binere to ver­den­er job­mæs­sigt eller andre inspir­erende input til bloggen her, så smid endelig en kom­men­tar, eller send mig en mail på bs@verdenskvinde.dk

Og nu tilbage til his­to­rien om Lotte, som efter 12 år som medrejsende ægte­fælle i Malaysia etablerede rejse­bu­reauet Explore Trav­el og nu er på udkig efter udlands­danskere, der går med de samme tanker.

Den his­to­rie kan du læse her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *