Guilin- ferie med tre generationer i Kinas smukkeste natur

Guilin- ferie med tre generationer i Kinas smukkeste natur

Hvad gør man så, når ens foræl­dre kom­mer rejsende fra den anden ende af ver­den, og man gerne vil vise dem det bed­ste af Kina, uden at der behøver at gå over­levelses­tur i den?

Man sejler på Li Riv­er fra Gulin til Yang­shou i Kina igen­nem noget af Kinas smukkeste natur. Ind­loger­er sig på The Gig­gling Tree. Tager på cykel­ture omgivet af ris­mark­er og bjerge og slut­ter aspek­takulært lysshow i Yang­shou om aftenen.

Find til Guilin (fly eller tog)

Jeg bookede fly­bil­let­ter direk­te fra Tian­jin til Guilin, hvor vi over­nat­tede på et udmær­ket hotel den første nat. Ikke noget fan­cy og lidt tung kine­sisk indret­ning, men fint og billigt.

Jonas syntes, at det var creepy, og var bekym­ret for, om vi skulle have dumplings til mor­gen­mad (Det ville han ikke være i dag :-)) .

Jeg havde selvføl­gelig tjekket mor­gen­maden ud på Tri­pad­vi­sor først —  og kon­stateret, at der var billed­er af scram­bled eggs og toast!

Der er grænser for, hvor meget jeg vil udfor­dre mig selv fra mor­gen­stun­den med sultne, sure børn. Vi betalte godt 600 kr. for 2 værelser, hvo­raf det ene var to sam­men­hæn­gende værelser med plads til børnene.

Find en kinesisk guide

Jeg fandt en engel­sk­tal­ende kine­sisk guide igen­nem mit netværk her i Tianjin.

Hun arran­gerede trans­port til og fra vores hotel i Guilin. Hun købte bil­let­ter til vores Li Riv­er Cruise fra Guilin til Yang­shou. Hent­ede os på hotel­let i Guilin efter mor­gen­maden, Ful­gte hele vejen med os til Yang­shou. Først på båden, hvor hun under­holdt os med his­to­ri­er om de mange navne, som kine­serne har givet bjer­gene på denne berømte strækn­ing af Li River.

Hun sørgede selvføl­gelig også for det oblig­a­toriske fælles­billede af os foran de berømte “pengesed­del­b­jerge”, som er motivet på Kinas 20 RMB pengeseddel.

Bil­let­ter, trans­port og guide kost­ede os i alt 2500 kr.

The Giggling Tree — halvdelen af oplevelsen

Jeg bookede to værelser på et fan­tastisk bed and break­fast ved navn The Gig­gling Tree.

Det fik vi allerede anbe­falet hjemme i Dan­mark af den kul­turtræn­er, som skulle for­berede os på vores nye liv i Kina.

Det gode ved hotel­let er, at det er lig­ger lige midt i et af Kinas smukkeste natur­om­råder. Ris­mark­er, bjerge, floder og små lands­by­er omgiv­er stedet.

Desu­den kunne hotel­let arran­gere en masse spæn­dende ture til rimelige pris­er. Der var mass­er af lånecyk­ler i fin kvalitet til børn og vok­sne. Der var en fin pool med den vildeste udsigt. Der var mass­er af lækker mad — både kine­siske og vestlige ret­ter, og så var der den fedeste stemning.

Hollandske iværksættere på stor opgave

Stedet bliv­er drevet af to hol­landske iværk­sæt­tere, som rejste rundt i ver­den som socialar­be­jdere i mange år, før de forelskede sig i en sam­ling gam­le lands­by­huse lidt uden for byen Yangshou.

Jeg har en forkærlighed for  små hoteller, som er drevet af ild­sjæle, der har gjort det umulige muligt.

Sådan et hotel er The Gig­gling Tree i Yang­shou. Efter 4 dage, hvor vi lev­ede som grev­er og baroner, spiste stort set alle måltider på hotel­let, købte bil­let­ter og trans­port til  det berømte lysshow og trans­port til lufthav­nen i Guilin, lød reg­nin­gen på knapt 9000 kro­ner for alle 6 personer.

Lysshow i Yangshou

Jeg fandt hur­tigt ud af, at der er en bestemt begiven­hed i Yang­shou, som man ikke må snyde sig selv for. Lysshowet i Yang­shou. Et gigan­tisk set-up på ver­dens måske største naturscene med 600 lokale skue­spillere. Det bety­der ingent­ing, at det hele foregår på kine­sisk, for det er så vildt, hvad de sejler ind på den flod, hvad de kan og hvor mange folk, de har i gang på samme tid.

Cykelture ud fra hotellet

Og så var der bare tilbage at sætte hverdagslivet på stand-by. Suge det hele ind. Det gjorde vi især på cykel­ture rundt i området, hvor trafikken er vældig over­skuelig i forhold til det, vi kom­mer fra her i Tian­jin. Hotel­let havde små foldere med ruter, man kunne køre ud på, men vi kørte bare ud i det blå. Det betød, at vi en enkelt gang blev fanget for enden af en vej, der stoppede brat ved floden.

Børnene var ikke til­fredse med, at de skulle cyk­le hele vejen tilbage. Men i Kina er det sådan, at hvis der er en mulighed for at tjene nogle penge, så er der altid hjælp at hente lige i området. Det varede ikke længe før et par mænd på bam­bus-tøm­mer­flåder kom sejlende fra den anden flod­bred. De  tilbød at sejle os og de 6 cyk­ler over flo­den for et beske­dent beløb.

Ps. Hvis du overve­jer en tur som vores og har brug for en guide i Guilin, så giv endelig lyd, så kan jeg sætte dig i kon­takt med hende, vi brugte under vores tur.