Jeg tog et skridt og løb ind i en hel masse åbne arme

Jeg tog et skridt og løb ind i en hel masse åbne arme

Jeg er lige blevet ringet op af en iværk­sæt­ter­mand, som ville høre om mine erfaringer med at være iværk­sæt­ter i kommunikationsbranchen.

Ja, okay. Det har jeg så været i hal­van­den måned. Hvad i alver­den kan jeg fortælle dig, som du ikke allerede ved i forve­jen,” tænk­te jeg.

En time senere var vi midt i en tele­fon­sam­tale, som ingen af os kunne finde ud af at afslutte.

Jeg kunne ikke holde op med at fortælle om mit nye arbe­jd­sliv og de 16 ver­den­skvin­der, som jeg har inter­viewet indtil nu, og han kunne ikke holde op med at spørge.

Så måske er det på tide med en foreløbig sta­tus over “Pro­jekt Verdenskvinde”

1. Jeg har mødt og inter­viewet 16 fan­tastiske kvin­der og pub­liceret de første 8 his­to­ri­er på bloggen (Har sim­pelthen ikke haft tid til at skrive de andre his­to­ri­er end­nu, men de er på blokken og inde i mit hovede)

2. Jeg har fun­det ud af, at iværk­sæt­tere er nogle ual­min­deligt hjælp­somme væs­ner. De tager imod dig med åbne arme, uanset om du føler dig som ver­dens sejeste eller ver­dens mest frustrerede/forvirrede/kiksede virksomhedsejer

3. Jeg har fun­det ud af, at iværk­sæt­teri ikke (nød­vendigvis) han­dler om at arbe­jde 60–70 timer om ugen og jagte drøm­men om at blive  næste års gazelle­virk­somhed. De iværk­sæt­tere, som jeg har mødt indtil nu, er ikke specielt inter­esserede i penge og flere ansat­te. De er blevet iværk­sæt­tere, for­di de har lyst til at beskæftige sig med noget, som de bræn­der for på deres egen måde og at tilret­telægge deres egen arbejdsdag.

4. Jeg har fun­det ud af, at livskris­er som døds­fald i fam­i­lien, stresssygemeld­ing, depres­sion eller fyringer ofte er bag­grun­den for, at kvin­der sadler om og etablerer deres egen virk­somhed. Iværk­sæt­teri han­dler mere om per­son­lig udvikling end mom­sreg­n­sk­aber, sal­gstræn­ing og hjemmesideoptimering.

5. Jeg er blevet tilbudt en bestyrelses­post + en virke­lig god kon­tor­fæl­lessk­abs-deal, og er fra flere sider blevet opfor­dret til at holde fore­drag og skrive bøger om “Selvstændi­ge kvin­der anno 2014”

Det er sgu da meget godt gået.

En anden vigtig ting, jeg har lært af alle jer ver­den­skvin­der derude er, at man skal huske at fejre sine suc­ceser og ignorere sin indre Jantelovs-fanden

…så det gør jeg nu og skyn­der mig at trykke på pub­licér-knap­pen, før jeg fortryder.