Er du læge, eller er du bare mærkelig?

Midt i freda­gens Lucia-arrange­ment num­mer to i et sindssygt infer­no af børn, æbleskiv­er og kaffedrikkende foræl­dre i SFO’en, fik jeg et lidt over­rask­ende spørgsmål smidt i hov­edet. Det kom fra min dat­ters veninde på 7 år, som fork­larede mig, hvor­for hun ikke ville med hjem og lege bagefter.

” Jeg kan godt blive utryg, når jeg er hjemme ved nogen, så jeg vil helst lege hjemme ved mig selv.”

Mig: Nååh. Jamen som­me­tider skal man også prøve at gøre noget, der føles utrygt.  Det kan være, at man find­er ud af, at det i virke­lighe­den er meget sjovt. Ellers lær­er man jo heller aldrig noget nyt.

” Sig mig er du læge, eller er du bare mærke­lig?”

Av. Den sad.

Hun har jo ret. Det er da mærke­ligt, at udsætte sig selv for noget, der føles utrygt og ube­hageligt, når man i virke­lighe­den bare kunne lade være. Hvor­for for­lod jeg mit job på et tid­spunkt, hvor jeg kunne det til fin­ger­spid­serne, for at starte ud fra scratch som totalt amatør udi iværk­sæt­teri? Jeg har allerede nu erfaret, at det er en tem­melig utryg fornem­melse at gå fra at være løn­mod­tager til at være selvstændig. I jan­u­ar er det slut med fast løn, pen­sion­sor­d­ning, faste opgaver, kol­leger og frem for alt velk­endte opgaver. Jeg skal over­be­vise redak­tør­er, som jeg aldrig før har mødt, om at jeg med mine sim­ple ord kan give læserne så meget vær­di, at det kan gøres op i penge.

Giv­er det mig kriller i maven og prob­le­mer med at sove om afte­nen? Ja.

Er det utrygt? Ja.

Gør jeg det alligev­el? Ja.

Mig: “Okay. Jeg er ikke læge, men det kan da godt være, at jeg er lidt mærke­lig. Hvis du ikke vil med hjem og lege i dag, så er det også i orden, så går vi bare nu.”

Nå, men okay. Så vil jeg gerne det.”

Sådan gik det til, at jeg fik et ekstra barn med hjem. Et barn, som endte med at give mig lov til at køre i Lidl og hente grø­dris, imens børnene var alene hjemme og lokkede min dat­ter med ud i den mørke have for at lege, at de var blevet væk fra deres mor. Der var ikke meget utryghed at spore i hen­des øjne, da hun blev hen­tet af sin mor senere på afte­nen. Tvær­ti­mod. Hun strålede som en sol.

I bund og grund er det vel den slags, der sker, når man overvin­der sin utryghed, for­di man bræn­dende ønsker sig at få lov til at lege med venin­den — eller forsøger at gøre sin pas­sion til sin lev­evej. Man for­lad­er sin kom­fort­zone og kaster sig ud i noget ukendt.  Man find­er ud af, at man over­levede, udviklede sig, mødte nye men­nesker og miljøer og oplevede ting, som man ikke ville have været foru­den. Tænk på det, næste gang, du overve­jer at kaste dig ud i noget nyt og ukendt.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *